Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Armenien. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske armeniere og kristne af trosretning fra [en navngiven by], Ashtarak, Armenien. I 2008 meldte den mandlige ansøger sig ind i HAK, hvor han fungerede som valgtilforordnet ved præsidentvalgene i henholdsvis 2008 og 2013 samt ved fem øvrige valg, ligesom han i perioden deltog i demonstrationer. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til at de ved en tilbagevenden til Armenien frygter, at den mandlige ansøger vil blive fængslet eller slået ihjel af politiet, da han har modsat sig ordrer under sin ansættelse i politiet, og da han har været politisk aktiv for HAK. Den mandlige ansøger blev i [sommeren] 2000 ansat ved politiet. I [slutningen af] 2000 blev han kaldt ud til en demonstration, hvor han og det øvrige politi blev oplyst om, at de måtte slå demonstranterne. Den mandlige ansøger ønskede imidlertid ikke at slå nogen. Omkring [to dage senere] modtog den mandlige ansøger oplysning om, at han ikke længere var ønsket i politiet. Han fik orlov, hvorefter han udrejste til Rusland. I [slutningen af] 2006 rejste familien tilbage til Armenien. [I foråret] 2008 deltog den mandlige ansøger i en stor demonstration i Jerevan. Under demonstrationen blev han overfaldet af politiet, hvorved han pådrog sig skader. Efterfølgende var han indlagt på hospitalet i 15 dage. [Fem dage senere] blev den mandlige ansøger anholdt under anklage om, at han havde slået og anvendt molotovcocktails mod politiet i forbindelse med demonstrationen. Under tilbageholdelsen [der varede omkring 25 dage] blev han udsat for fysiske overgreb. I perioden fra 2008 til 2013 blev den mandlige ansøger afhørt omkring 20-50 gange, og han blev slået hver gang. Det skete i forbindelse med at der skulle være eller var demonstrationer. Efter udrejsen af hjemlandet er han blevet sigtet for at arrangere ulovlige demonstrationer, ligesom politiet har opsøgt hans fader. Endvidere er den mandlige ansøger blevet afpresset i sin forretning, ligesom myndighederne har taget forretningen fra ham. Ansøgerne har som asylmotiv yderligere henvist til, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at deres ældste søn skal aftjene værnepligt og derved deltage i kampene mellem Armenien og Aserbajdsjan. Herudover risikerer han fængselsstraf for ikke at være mødt op på session. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerne først har gennemgået en fuld asylsagsbehandling i Danmark på baggrund af deres forklaringer om at være henholdsvis russisk og georgisk statsborgere. Deres forklaringer blev tilsidesat af Flygtningenævnet og i forbindelse med Rigspolitiets bestræbelser på at udsende dem erkendte de, at deres tidligere forklaringer var usande, og at de rettelig var armenske statsborgere. Ansøgernes identitet og statsborgerskab er herefter blevet bekræftet. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerne er armenske statsborgere med navn og data som angivet i de indhentede pasoplysninger. Efter ansøgernes rette identitet er kommet frem, har ansøgerne afgivet en detaljeret forklaring om den mandlige ansøgers meget omfattende politiske aktiviteter og overgreb mod ham. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort dette asylmotiv. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at det er mindre forståeligt, at ansøgerne vælger at afgive en usand forklaring ved behandlingen af deres første asylsag, hvis den mandlige ansøger har været udsat for så omfattende overgreb, som han har forklaret om. Ansøgernes forklaring om omfanget af overgreb sammenholdt med, at disse fandt sted i forbindelse med demonstrationer eller forventede demonstrationer, stemmer endvidere mindre godt med, at den mandlige ansøger har forklaret, at han deltog som valgtilforordnet ved adskillige valg. Den mandlige ansøgers forklaring for nævnet om at være efterlyst/eftersøgt, om køb af pas og ulovlig udrejse stemmer ikke med hans tidligere forklaring om, at han fik udstedt pas, da deres tidligere pas var blevet stjålet, og at familien udrejste legalt. For så vidt angår det forhold, at [ansøgerens ældste søn] skal aftjene værnepligt, bemærker nævnet, at dette forhold i sig selv ikke er asylbegrundende. Nævnet bemærker, at der er mulighed for at aftjene værnepligt uden at bære våben, ligesom der er mulighed for egentligt civilt arbejde i stedet. For så vidt angår risikoen for at blive dræbt i forbindelse med grænsetræfninger i Nagorno-Karabach med Aserbajdsjan, bemærker nævnet, at denne generelle risiko ikke kan føre til asyl. For så vidt angår eventuel straf for udeblivelse fra session finder Flygtningenævnet ikke, at denne kan antages at stå i misforhold til forseelsen i et sådant omfang, at dette kan føre til asyl. [Ansøgernes ældste søn] risikerer således ikke forfølgelse som følge af sine militære forhold, og familien risikerer heller ikke en afledet forfølgelse som følge heraf. Flygtningenævnet finder således i det hele ikke, at familien opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerne har fået udstedt pas og er udrejst legalt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2016/10/MVL
