Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Armenien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske armeniere og kristne af trosretning fra Yerevan, Armenien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive slået ihjel af magtfulde personer i Armenien, idet han har været involveret i et trafikuheld, hvor han i sin taxa påkørte en bil tilhørende sønnen af en af disse magtfulde personer. Den mandlige ansøgers forsikring dækkede kun delvist kravet fra den pågældende bilejer. Den mandlige ansøger blev herefter afkrævet et meget stort pengebeløb, som han ikke har kunnet betale. Han har ved to lejligheder været bortført og udsat for vold af bilejeren og har fået frist til at betale. Senest fik han en frist på en uge, men udrejste uden at betale. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Hun frygter, at familien bliver dræbt som følge af ægtefællens problemer med de magtfulde personer. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om væsentlige forhold, som han, under hensyn til sagens omstændigheder, burde kunne huske, uanset om han har været meget psykisk påvirket af situationen. Flygtningenævnet har således lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvornår og hvordan han blev bekendt med, at det var en søn af en meget magtfuld person, han havde påkørt. Den mandlige ansøger har således dels forklaret, at han blev klar over det lige efter, at påkørslen var sket, dels at han først fik det at vide af […], som han havde lejet taxaen af, [i foråret 2014], efter at ansøgeren var blevet frigivet efter den første bortførelse. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvornår han blev opsøgt af den unge mand, som han havde påkørt, og dennes vagter, idet han dels har forklaret, at det skete om formiddagen [en dag i foråret 2014], dels at det skete om aftenen [en dag i foråret 2014]. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvornår han kom tilbage til sit hjem, efter at han havde været tilbageholdt i tre dage. Den mandlige ansøger har således dels forklaret, at han kom hjem midt på dagen eller om eftermiddagen, dels at han kom hjem om aftenen. Den mandlige ansøger har herudover forklaret divergerende om, hvordan han kom hjem, idet han dels har forklaret, at han tog en taxa fra det sted, hvor han blev sat af, dels at han gik hjem fra dette sted. Yderligere har ansøgerne forklaret indbyrdes divergerende om deres forhold til […] og om dennes rolle i forbindelse med udrejsen af Armenien og ansøgernes beslutning om at udrejse. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ingen af ansøgerne har ønsket at oplyse, hvem den magtfulde person i Armenien er, hvorfor ansøgernes forklaring om dennes rolle og magt fremstår uunderbygget. Endelig finder Flygtningenævnet det utroværdigt, at den mandlige ansøger ikke har kunnet redegøre nærmere for dækningsomfanget i den forsikring, som han havde tegnet for den taxa, som han havde lejet af […]. Det forhold, at den mandlige ansøger har oplyst at være meget psykisk påvirket af situationen under afgivelsen af sine forklaringer i Udlændingestyrelsen og i Flygtningenævnet, findes ikke at ændre herved, idet Flygtningenævnet ved sin vurdering af troværdigheden af den mandlige ansøgers forklaringer har taget dette i betragtning. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den kvindelige ansøger har svaret undvigende og på væsentlige punkter ikke har kunnet underbygge den mandlige ansøgers forklaring om omstændighederne i sagen, som hun under nævnets behandling af sagen har givet udtryk for ikke at have haft særligt kendskab til. Flygtningenævnet finder på baggrund heraf ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved tilbagevenden til Armenien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at de oplysninger, som den mandlige ansøger har fremlagt om sine helbredsmæssige forhold, er af en sådan karakter, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på en nærmere vurdering heraf. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Arme/2015/9
