Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Armenien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske armeniere og kristne af trosretning fra Armenien. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Arme-nien frygter at blive fysisk og psykisk chikaneret, forfulgt og dræbt af folk, der arbejder for [...], som har tilknytning til den armenske regering, idet hun har overværet overfaldet og drabet på en ung mand. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor forklaret, at hun [i efteråret] 2013 overværede et overfald og drab på en ukendt ung mand udført af en gruppe ukendte personer. Overfaldet blev beordret af den person ved navn […]. Ansøgeren forsøgte at standse overfaldet ved at råbe om hjælp og ved at bede personerne om at stoppe. [Dagen efter] anmeldte ansøgeren overfaldet til poli-tiet, og i den forbindelse afgav hun forklaring. I løbet af oktober blev ansøgeren tre gange tilsagt til samtale hos politiet. Der var to betjente, som havde overværet overfaldet, som nægtede, at drabet havde fundet sted. Endvidere sagde en højtrangerende politimand til ansøgeren, at hun havde psykiske problemer, og ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb. [Senere i efteråret] 2013 blev ansøgeren overfaldet af to mænd i sin forretning, og [dagen efter dette] og de følgende fire dage blev ansøgeren og hendes ægtefælle opsøgt på deres bopæl af to mænd, som fremsatte trusler. [I vinteren] 2013 blev ansøgerens ægtefælle opsøgt på bopælen af to betjente, som udspurgte ægtefællen om ansøgerens opholdssted og udsatte ham for fysiske overgreb. Den mandlige ansøger har som asylmotiv i det hele henvist til den kvindelige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at den kvindelige ansøger har forklaret divergerende og udbyggende. Hun har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun ved den anden afhøring [i efteråret] blev afhørt af en politimand af højere rang, mens hun til asylsamtalen har forklaret, at hun blev afhørt af samme politimand som første gang. Hun har endvidere under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun under mødet den [i efteråret] blev anmodet om at underskrive en erklæring om, at hun ikke måtte forlade byen, hvorimod hun under asylsamtalen har forklaret, at hun først under mødet hos politiet [senere i efteråret] skulle underskrive en sådan erklæring. Endvidere har ansøgeren forklaret udbyggende, idet hun først under samtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun [i efteråret] blev overfaldet og forsøgt voldtaget af en højtstående politimand. Nævnet har endvidere lagt afgørende vægt på, at den kvindelige ansøgers forklaring fremstår usandsynlig, idet ansøgeren ikke har kunnet redegøre for årsagen til, at hun angiveligt gentagne gange er blevet opsøgt og truet uden, at hun har kunnet konkretisere, hvad truslerne tilsigtede. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at den kvindelige ansøger angiveligt har kunnet blande sig i voldshandlingen, og derefter uhindret kunne trække sig tilbage sammenholdt med det af ansøgeren oplyste om, at voldsmændene var omhyggelige med at fjerne spor. Endelig finder nævnet det påfaldende, at ansøgernes tidligere bopæl angiveligt netop var under observation på de to tidspunkter, hvor den mandlige ansøger vendte tilbage, navnlig når henses til, at det sidste besøg lå seks måneder efter voldsepisoden. Nævnet finder efter en samlet vurdering, at den kvindelige ansøgers forklaring må anses for konstrueret til lejligheden. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort deres asylmotiv og således ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Arme/2015/8
