Nævnet meddelte i september 2015 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Ar-menien. Indrejst i år 2014:
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk armenier og kristen fra Jerevan, Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hendes fader, der i hjemlandet arbejdede som læge på et hospital, hvor man behandlede fængselsindsatte, ikke kom planmæssigt hjem fra arbejde [i slutningen af] 2013. Ansøgerens moder kontaktede derfor [i slutningen af] 2013 politiet, som opsøgte ansøgeren og moderen og bad dem følge med. De blev herefter tilbageholdt i en kælder i et nybyggeri og i den forbindelse udsat for vold og voldtægt. Moderen døde om natten i forbindelse med tilbageholdelsen, mens det lykkedes ansøgeren at flygte gennem et vindue efter omkring to til tre dage. Efter flugten kørte ansøgeren med taxa hjem til faderens ven [A]. Gennem [A] erfarede ansøgeren, at faderen havde haft problemer på sin arbejdsplads, idet han blandt andet havde hjulpet fanger, som var blevet tortureret. Med hjælp fra [A] udrejste ansøgeren af Armenien [i starten af] 2014. Ved en tilbagevenden til Armenien frygter ansøgeren igen at blive udsat for overgreb fra myndighederne. Derudover frygter hun, at hendes tilbagevenden vil kunne skabe problemer for [A] og hans familie, idet han har hjulpet hende. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgeren i det væsentlige har forklaret konsistent og overbevisende, og at forklaringen fremstår som selvoplevet. Flertallet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens forklaring understøttes af den af advokaten fremlagte torturundersøgelse. Uanset at ansøgerens forklaringer på enkelte punkter fremstår mindre sandsynlig, finder flertallet, ud fra princippet om benefit of the doubt, der i særlig grad skal komme ofre for tortur og andre alvorlige overgreb til gode, i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnets flertal lægger derfor i overensstemmelse med ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren og moderen i slutningen af 2013 blev tilbageholdt og udsat for alvorlige overgreb, herunder voldtægt, af politibetjente, hvilket førte til, at moderen afgik ved døden. Flertallet finder endvidere, at ansøgeren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for på ny at blive udsat for overgreb af de pågældende betjente. Flertallet finder endvidere efter de foreliggende baggrundsoplysninger om efterforskning og strafforfølgning af overgreb begået af ansatte i politiet i Armenien, herunder det til brug for afgørelsen af denne sag indhentede høringssvar fra Udenrigsministeriet, ikke, at ansøgeren kan henvises til at søge myndighedernes beskyttelse mod nye overgreb fra betjentene. Flertallet finder herefter, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er ikke oplyst om omstændigheder, der giver grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.1.”Arme/2015/6
