Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Armenien.. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk armenier fra landsbyen[…], der er beliggende i […]amtet i Armenien, og kri-sten af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og har ikke i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive dræbt af [en højtstående person], der er parlamentsmedlem og en af de mest indflydelsesrige personer i Armenien, dennes familiemedlem-mer eller ansatte. Ansøgeren har til sagen oplyst, at han efter aftjeningen af sin værnepligt i 2002 blev ansat af [den højtstående person] personligt. Han har arbejdet som chauffør for [den højtståen-de person] og i den forbindelse set, hvordan [den højtstående person] har stjålet benzin fra hæren og solgt benzinen i sine private tankstationer. Ansøgerens arbejde for{den højtstående person] har des-uden bestået i at holde opsyn med fældning og transport af træer. I [sommeren]2014 beordrede ge-neralmajoren ansøgeren og en anden af sine ansatte, [A], til at begrave liget af en ukendt person. Da ansøgeren og [A]nåede ud i et skovområde for at begrave liget, så de, at personen ikke var død. [A] ville skyde personen, men ansøgeren skubbede ham væk og kørte personen til et hospital. Herefter ville ansøgeren tage hjem til sin familiens bopæl, men en ven af familien, [H], advarede ham om, at [den højtstående persons]folk havde været på familiens bopæl. Ansøgeren tog hen til [H]s markhus, hvor han fik at vide, at forældrene var blevet dræbt. Fem-seks dage senere udrejste han med hjælp fra[H]. Ansøgeren har i betydelig grad udbygget sin forklaring og forklaret divergerende. Ansøge-ren har besvaret en række spørgsmål om sine aktiviteter afglidende. Ansøgeren har ikke i sin forkla-ring givet udtryk for nogen reel viden om de ulovlige aktiviteter. Det fremtræder påfaldende, at ansøgeren, der ikke tidligere havde udført tilsvarende opgaver, sammen med en anden blev sat til at skulle begrave et lig i en skov, og at der i denne forbindelse ikke blev medbragt redskaber til det. Det bemærkes, at ansøgeren først efter ankomsten til skoven og åbning af bagdøren hørte lyde fra den pågældende person. Ansøgeren, der var usikker på, om han havde fået blod på sig, har forklaret divergerende om, hvorvidt den skadelidte havde været ude af bilen, samt om bilens motor var sluk-ket under episoden. Ansøgeren har oplyst, at han i forbindelse med, at den anden person blev kastet på jorden, har set, at den pågældendes pistol blev mistet. Det bemærkes, ansøgeren har forklaret, at han uden yderligere formåede at køre fra stedet. Det er påfaldende, at ansøgeren har kunnet efterla-de den skadelidte ved hospitalet, uden at andre kom til stede. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt der blev affyret våben i forbindelse med forældrenes død. Videre har han forklaret divergerende om, på hvilken måde forældrene blev dræbt. Af ansøgerens forklaring fremgik, at der forløb godt en time, fra han forlod skoven, indtil han ankom til forældrenes nabos markhus. I det pågældende tidsrum havde han afleveret den skadelidte på hospitalet og derfra kørt til naboens markhus. I samme tidsrum skulle [den højtstående persons] folk være kørt til forældrenes bopæl og dræbt dem, hvorpå naboen skulle have været ved deres hus, ringet til ansøgeren og derpå taget ud til huset på marken, efter at politiet var kommet. Ansøgeren har fortalt, at naboerne havde set tre navngivne personer forlade stedet efter drabene. For nævnet har han nævnt andre personer, end han havde angivet tidligere. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har forklaret om centrale for-hold, således at disse fremtræder som selvoplevede. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøge-rens forklaring i det hele som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren tilbage til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” Arme/2015/5
