arme20155

Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2008.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren er etnisk Yazidi-kurder og kristen af trosretning fra Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens søn har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han i perioden 1988 og frem til udrejsen i 1993 har haft gentagende konflikter med personer med tilknytning til den armenske frihedskæmperorganisation FIDAI, fordi han på grund af sin etnicitet blev betragtet som en landsforræder, hvilket også har givet ansøgeren problemer. Ansøgerens søn har oplyst, at ansøgeren ikke har haft nogen selvstændige problemer i Armenien, men at ansøgerens problemer er afledt af sønnens asylmotiv. Ansøgeren er en ældre kvinde, der hverken kan se, høre eller gå, og hun kan derfor ikke klare sig alene i Armenien. Hun har ingen anden familie i Armenien. Sønnens, og dermed ansøgerens, konflikter startede i 1983, hvor ansøgerens ægtefælle blev dræbt af armeniere som følge af en privatretlig konflikt. I forbindelse med krigen i 1988 mellem Armenien og Aserbajdsjan nægtede ansøgerens søn at deltage i kamphandlinger, hvorfor han blev betragtet som en forræder, og siden har han været forfulgt af personer med tilknytning til FIDAI. Denne konflikt førte til flere overfald, hvoraf det sidste fandt sted i 2004. Ansøgeren mistede synet på et øje som følge af et overfald i 1995 eller 1996. Ansøgeren har ligeledes mistet hørelsen på det ene øre. Ansøgeren forlod Armenien sammen med sin søn i 1993, idet de ikke længere kunne blive boende der, som følge af at ansøgeren var syg. Flygtningenævnet kan lægge ansøgers forklaring til grund. Efter ansøgers søn, […]s, forklaring, stammer hans konflikt med FIDAI fra 1988-1990 og er foregået frem til 1993-94, hvor ansøger og hendes søn forlod Armenien og tog ophold i Rusland. Det voldelige overfald, ansøger var udsat for, ligger således meget langt tilbage i tid, og ansøger har ikke haft en selvstændig konflikt med myndigheder eller privatpersoner i Armenien. Ansøgers helbredsmæssige problemer er ikke omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Ansøger har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Arme/2015/5