Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger fra Armenien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er kristen af trosretning fra Jerevan, Armenien, og hun har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Armenien henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter, at hun og hendes søn vil blive slået ihjel af de armenske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv i forhold til Armenien henvist til, at hun sammen med sin ægtefælle og søn i forbindelse med præsidentvalget i foråret 2008 deltog i flere demonstrationer i Jerevan. I foråret 2008 udviklede en demonstration sig til uroligheder, hvorefter flere personer, heriblandt ansøgerens ægtefælle, blev slået ihjel af de armenske myndigheder. I løbet af de efterfølgende seks måneder henvendte ansøgeren samt dennes søn og datter sig adskillige gange til myndighederne med henblik på at få ansøgerens ægtefælles lig udleveret. Endvidere ledte de efter hendes ægtefælle på hospitaler og i lighuse. I løbet af den samme periode deltog familien i flere demonstrationer, hvor de sammen med de resterende demonstranter protesterede over, at de havde mistet deres familiemedlemmer, og at de ikke kunne få ligene udleveret, Omkring et år efter ægtefællens død besluttede ansøgerens søn sig for, at han ville klage til forskellige internationale menneskerettighedsorganisationer og fremvise fotografier, som viser overgrebene mod demonstranterne i foråret 2008. Efterfølgende blev familiens bopæl opsøgt af repræsentanter fra det armenske politi, som ransagede bopælen. Ansøgerens søn fik dernæst at vide, at han havde 24 timer til at forlade Armenien, og såfremt han ikke efterkom dette, ville han få sammen skæbne som sin fader. Samme aften forlod familien deres bopæl og udrejste af Armenien. De indrejste i Italien, hvor de blev meddelt subsidiær beskyttelse, og hvor de var bosiddende fra […] 2009 frem til deres udrejse til Danmark. Ansøgeren har ydermere henvist til, at hendes datter fortsat bliver opsøgt af det lokale politi, som spørger efter ansøgerens søn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv i forhold til Italien henvist til, at hun ikke ønsker at vende tilbage, fordi hun og familien er henvist til at leve under dårlige forhold og uden muligheder for at få et fast arbejde. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv i forhold til Italien henvist til, at ansøgeren og hendes familie blev indkvarteret i en lejlighed, som tilhørte Røde Kors, efter de blev meddelt opholdstilladelse i Italien. På et tidspunkt blev de bedt om at fraflytte lejligheden, hvorefter de var nødsaget til at bosætte sig i en forladt bygning. Endvidere modtog de ingen økonomisk støtte i forbindelse med, at ansøgerens barnebarn blev født, og ansøgerens søn blev en gang fysisk og verbalt overfaldet af nogle ukendte personer. Ansøgeren har ydermere henvist til, at hendes søn på intet tidspunkt har haft et fast arbejde i Italien, men at han arbejdede som daglejer i nogle timer om dagen. Flygtningenævnet har forkastet det af ansøgerens søn og svigerdatter fremsatte asylmotiv, hvorefter ansøgeren samt sønnen og svigerdatteren skulle være efterstræbt af de armenske myndigheder på grund af trusler fremsat af ansøgerens søn over for en viceanklager, hvorefter sønnen truede med at offentliggøre filmoptagelser af myndighedernes nedskydning af civile demonstranter. Den omstændighed, at ansøgeren i en periode har kontaktet myndighederne for at få udleveret sin ægtefælles lig, kan ikke i sig selv begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Ansøgeren fremstår i øvrigt helt uprofileret. Efter udfaldet af sønnens og svigerdatterens sag kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen af Armenien, eller at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2015/2
