Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk armenier og kristen fra [by] i Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive slået ihjel på grund af en konflikt med to parlamentsmedlemmer. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hun fra [sommeren] 2013 har skrevet avisartikler om de to parlamentsmedlemmers forsøg på at ødelægge markedet i byen [A], så de kunne bygge et stort supermarked. Efter at ansøgeren havde skrevet artiklerne, fik hun chikanerende telefonopkald, ligesom hun blev forfulgt på gaden. Ansøgeren formoder, at de personer, der forfulgte hende, var hyret af parlamentsmedlemmerne. Ansøgeren henvendte sig til politiet med en liste med telefonnumre på dem, der ringede, men politiet gjorde ikke noget. I starten af [måned] 2014 blev ansøgerens kontor ransaget. Der var ikke taget noget, men alt var gennemrodet. Den [dato] 2014 var ansøgeren på vej i en taxa til trykkeriet, men da hun steg af taxaen, standsede en bil bagved, og en person steg ud. Personen tog ansøgerens taske samt computer og kørte væk. Personen smed efterfølgende tasken ud af vinduet. Ansøgeren anmeldte dette til politiet, men taxachaufføren trak sit vidneudsagn tilbage, og politiet gjorde ikke mere ved sagen. I starten af […] måned 2014 blev ansøgerens forældre opsøgt af tre personer, som sagde til ansøgerens mor, at de ville ofre hendes datter. I slutningen af […] måned fik ansøgeren et opkald, hvor hun fik at vide, at der var sket noget forfærdeligt med markedsdirektørens niece. Ansøgeren opsøgte markedsdirektøren, men fik ingen oplysninger. Efterfølgende fik ansøgeren en sms, hvor hun blev truet på livet og fik at vide, at de ville gøre det samme mod ansøgeren, som de havde gjort mod niecen. Ansøgerne har efterfølgende fundet ud af, at niecen var blevet voldtaget. Ansøgeren anmeldte ikke forholdet til politiet. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund, herunder at ansøgeren var aktiv journalist og skrev kritisk om de to parlamentsmedlemmers planer i forbindelse med nedlæggelse af et mindre lokalt marked. Nævnet lægger endvidere til grund, at hun i den anledning blev chikaneret, og at chikanen især fandt sted, efter hun havde skrevet kritiske artikler. Endvidere lægger nævnet til grund, at ansøgeren i forbindelse med sine avisartikler blev ringet op og udsat for verbale trusler af folk med tilknytning til de to parlamentsmedlemmer. Uanset, at ansøgeren under nævnsmødet ikke har været nærmere udspurgt om de chikanerier, der knytter sig til ransagningen på hendes kontor og begivenheden vedrørende hendes tur med taxa til trykkeriet, lægger nævnet til grund, at disse begivenheder har fundet sted. Et flertal i nævnet finder ikke, at de forhold, som ansøgeren påberåber sig i sit asylmotiv, har en sådan intensitet og karakter, at de er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flertallet har herved lagt vægt på, at forholdene må anses for at være chikanerier, som har stået på i omkring et år uden at dette har medført, at ansøgeren har været udsat for fysiske overgreb. Flertallet lægger vægt på, at det må anses at være formålet med ansøgerens journalistiske arbejde at hindre, at et marked blev nedlagt og erstattet af et butikscenter, og at dette formål på nuværende tidspunkt må anses for at være uaktuelt, idet flertallet lægger til grund, at markedet er nedlagt, og at butikscenteret er helt eller delvist opført. Flertallet finder herefter, at den oprindelige anledning til at udsætte ansøgeren for chikanerier må anses for at være bortfaldet, således at det må anses at være usandsynligt, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Armenien fortsat vil blive udsat for trusler. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2 Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2015/15
