Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Armenien. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk armenier, statsborger i Armenien og kristen af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har i det væsentlige henvist til sin ægtefælles, […], asylmotiv. Hun har herunder henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter de armenske myndigheder, idet de efterstræber ansøgerens ægtefælle. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle har overværet et mord, og at han derved kom i konflikt med politiet i Armenien. Flygtningenævnet henviser til afgørelsen i ansøgerens ægtefælles sag, hvor Flygtningenævnet ikke har fundet at kunne lægge den mandlige ansøgers forklaring om hans asylmotiv til grund, idet det forekommer konstrueret til lejligheden. Vedrørende den kvindelig ansøgers forklaring om, at hun har været udsat for overgreb i forbindelse med myndighedernes eftersøgning af hendes ægtefælle bemærkes, at ansøgeren har forklaret overbevisende om, at hun rent faktisk har været udsat for sådanne overgreb, men Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at de er sket under de omstændigheder, hun har forklaret om. Vedrørende bedømmelsen af den kvindelige ansøgers egen troværdighed omkring de omstændigheder, der var årsag til overgrebene, har Flygtningenævnet lagt vægt på de samme forhold, som begrundede, at Flygtningenævnet tilsidesatte ægtefællens forklaring om hans asylmotiv. Flygtningenævnet har således lagt vægt på, at den kvindelige ansøger indrejste i 2008 under et andet navn, idet hun angav at være en etnisk armenier fra Aserbajdsjan, som var opvokset i Rusland, hvor ægtefællen nu havde fået problemer. Ansøgeren fastholdt denne identitet og dette asylmotiv også efter, at hun fik afslag på asyl i 2009 og den rette identitet blev først afklaret i 2014 i forbindelse med fornyet udsendelsesbestræbelser. Dette svækker i sig selv ansøgerens troværdighed. Det bemærkes dernæst, at ansøgeren blev forespurgt om rette asylmotiv samtidig med, at hun blev orienteret om, at myndighederne var bekendt med hendes rette identitet. Flygtningenævnet lægger væsentlig vægt på, at hun på dette tidspunkt oplyste, at hun ikke ønskede at forholde sig til, hvad der var rette asylmotiv på nuværende tidspunkt. Den senere fremkomne forklaring, som hun således forinden har haft mulighed for at afstemme med sin medfølgende ægtefælle, findes på denne baggrund at savne enhver troværdighed. Efter en samlet vurdering, hvori også indgår den forud svækkede troværdighed på grund af de tidligere afgivne falske oplysninger, finder Flygtningenævnet derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Arme/2015/14
