Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Armenien.. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk armenier, statsborger i Armenien og kristen af trosretning. Ansøgeren har været aktiv for partiet […] ungdomsorganisation i en periode på seks måneder i 2004. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive anholdt eller dræbt af politiet, idet han har set en mand blive brændt. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af gerningsmændene bag drabet, som har forbindelse til en magtfuld myndighedsperson ved navn […]. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han […] 2007 overværede en mand blive brændt ihjel af [nogle] andre mænd. Mændene havde fået ordre til dette af [en mand]. Ansøgeren anmeldte episoden til politiet, men blev tilbageholdt og udsat for fysiske overgreb. Politiet krævede, at ansøgeren påtog sig ansvaret for mordet. Det lykkedes ansøgeren at flygte. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund, idet det forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren indrejste i 2008 under et andet navn, idet han angav at være en etnisk armenier fra Aserbajdsjan, som var opvokset i Rusland, hvor han nu havde fået problemer. Ansøgeren fastholdt denne identitet og dette asylmotiv også efter, at han fik afslag på asyl i 2009 og den rette identitet blev først afklaret i 2014 i forbindelse med fornyet udsendelsesbestræbelser. Dette svækker i sig selv ansøgerens troværdighed. Det bemærkes dernæst, at ansøgeren blev forespurgt om rette asylmotiv samtidig med, at han blev orienteret om, at myndighederne var bekendt med hans rette identitet. Flygtningenævnet lægger væsentlig vægt på, at han på dette tidspunkt oplyste, at han ikke ønskede at forholde sig til, hvad der var rette asylmotiv på nuværende tidspunkt. Den senere fremkomne forklaring, som han således forinden har haft mulighed for at afstemme med sin medfølgende ægtefælle, findes på denne baggrund at savne enhver troværdighed. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at ansøgeren har fremlagt en tilsigelse angiveligt udstedt i [primo] 2015, hvorefter ansøgeren bliver tilsagt til politiet. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at dette dokument i sig selv kan understøtte forklaringen om det nye asylmotiv på en sådan måde, at det kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at dokumentet er fremkommet efter første asylsamtale under genoptagelsessagen, og at det i øvrigt ikke fremstår troværdigt, at der fortsat skulle blive udstedt tilsigelser syv år efter, at de pågældende begivenheder skulle have fundet sted. Efter en samlet vurdering, hvori også indgår den forud svækkede troværdighed på grund af de tidligere afgivne falske oplysninger, finder Flygtningenævnet derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Arme/2015/13
