Nævnet stadfæstede i maj 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Angola, født i 1978. Ansøgerens indrejsetidspunkt er ukendt. Ansøgt om asyl i maj 2003. Under Flygtningenævnets behandling af sagen forklarede ansøgeren, at han blev tvangserhvervet af en milits under UNITA, da han var 13 år gammel. Ansøgeren hjalp soldaterne med at lade våben og deltage i kamphandlinger. Han medvirkede til lemlæstelser, og til at holde nogle personer, der skulle halshugges. På et tidspunkt fik ansøgeren af en fra militsen at vide, at hans moder var blevet dræbt. Ansøgeren flygtede herefter til Danmark, idet han frygtede at blive dræbt af UNITA. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er angolansk statsborger og at han aldrig har været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han var efterstræbt af en gruppe tilknyttet UNITA, ligesom han overfor Dansk Flygtningehjælp havde henvist til, at han frygtede hævn fra familiemedlemmer til folk, som var offer for UNITAs massakrer. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren havde forklaret divergerende om sine personlige forhold og meget divergerende om sine aktiviteter for UNITA. Ansøgeren havde ikke søgt om asyl i Danmark, da han indrejste første gang. Han tog til Sverige, men afventede ikke sin asylsags behandling, før han rejste til Danmark, hvor han opholdt sig illegalt i mere end et år, før han – kontaktet af politiet – søgte om asyl. Ansøgeren havde i den forbindelse forklaret, at han ikke vidste, at man skulle søge asyl for at få arbejde. Selvom Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde været tilknyttet UNITA, kunne nævnet ikke lægge til grund, at han havde været aktiv i kamp eller aktiv på den måde, som forklaret til Dansk Flygtningehjælp. Flygtningenævnet bemærkede herved, at ansøgeren – efter at have boet i Danmark i mere end et år – da han blev spurgt om sit asylmotiv, havde oplyst, at han i to år havde været tvunget til at udføre militærtjeneste, som bestod af køkkenarbejde, for derefter ved senere afhøringer at have forklaret, at han havde båret gruppens ammunition, ligesom han havde oplyst, at han aldrig havde modtaget våbentræning, aldrig deltaget i kamphandlinger og aldrig været tvunget til at lave massakrer. Først under samtalen i september 2003 med Dansk Flygtningehjælp oplyste ansøgeren om sin deltagelse i massakrer. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren gennem sine oplysninger til sagen havde sandsynliggjort, at han var konkret, individuelt forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, da han udrejste af Angola. Han havde opholdt sig et godt stykke tid i Angola efter at være ophørt hos UNITA og frem til udrejsen. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ville være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden, eller at han – henset til baggrundsoplysningerne – ville være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelt vanskelige forhold i Angola kunne ikke begrunde et andet resultat. Angola/2004/1
