alge20192

Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Algeriet. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra […] Algeriet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Algeriet frygter at blive slået ihjel af sin bror, fordi hun har giftet sig med en mand, som hendes familie ikke accepterede. Til støtte for asylmotivet har ansøgeren oplyst, at hun lærte sin nuværende ægtefælle at kende via Instagram [i sommeren] 2015, og at hun [i efteråret] 2015 rejste til Tyrkiet for at besøge ham. Da ansøgeren vendte tilbage seks dage senere, opstod der et skænderi mellem ansøgeren og hendes bror, fordi ansøgerens familie ikke ville acceptere forholdet mellem ansøgeren og hendes nuværende ægtefælle. Ansøgeren har oplyst, at hendes bror udsatte hende for voldelige overgreb, og at han truede med at slå hende ihjel, hvis hun vanærede familien ved at indgå giftermål uden deres accept. Ansøgeren rejste tilbage til Tyrkiet og hendes nuværende ægtefælle [ultimo] 2015, hvor de blev viet [primo] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på flere væsentlige punkter har forklaret divergerende, herunder om karakteren af den vold, hun blev udsat for fra sin bror samt familiens trusler. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvornår hun fortalte familien om, at hun havde mødt sin nuværende ægtefælle. Endelig har ansøgeren og ansøgerens ægtefælle har forklaret indbyrdes divergerende om tidspunktet for deres vielse. Ved vurderingen af divergensen har Flygtningenævnet lagt vægt på, at der er tale om et ganske kort og enkelt tidsmæssigt forløb. I relation til vielsen har ansøgeren ligeledes forklaret divergerende om, hvem der skaffede vidnerne til vielsen. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har Flygtningenævnet lagt vægt på, hvordan ansøgeren fra fremtrådt for nævnet, herunder særligt at ansøgeren har forklaret afglidende og undvigende på centrale spørgsmål, herunder på spørgsmål om sine profiler på Instagram og Facebook. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgerens forklaring om, hvordan hun lærte sin nuværende ægtefælle at kende forekommer mindre sandsynlig, herunder at ansøgeren tilfældigvis skulle være kommet i kontakt med sin nuværende ægtefælle, der er flygtning fra Syrien, via Instagram i [sommeren] 2015, mens han opholdt sig i Tyrkiet, og efter få måneders kontakt via Instagram at være rejst fra Algeriet til Tyrkiet i [efteråret] 2015 for at være sammen med ham i en uge. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hun rejste tilbage til Tyrkiet [ultimo] 2015 for igen at være sammen med sin nuværende ægtefælle, og at de kort tid derefter blev viet, ligesom ansøgeren blev gravid. Endelig finder Flygtningenævnet, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren angiveligt igen fik lov til at rejse alene til hovedstaden [ultimo] 2015, særligt henset til ansøgerens forklaring om, familiens reaktion på hendes kontakt til sin nuværende ægtefælle. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Algeriet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgerens nuværende ægtefælle har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men Flygtningenævnet finder efter de foreliggende oplysninger, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren konsekvensstatus som følge heraf. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Alge/2019/2/thv