Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Algeriet. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Oran, Algeriet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Algeriet frygter, at han ikke kan klare sig, idet han intet netværk har i landet. Ansøgeren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Algeriet frygter de personer, som har sprængt hans hjem i luften og har dræbt hans forældre og bror. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter en person ved navn [X], som han har fulgtes med, siden han opholdt sig i Frankrig, og som har udsat ham for seksuelle overgreb og tvunget ham til at begå kriminalitet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han hverken har venner eller familie i Algeriet, ligesom han ikke har nogen midler at klare sig for, hvis han vender tilbage til landet. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han som barn overhørte en samtale mellem sine forældre, hvor hans far fortalte hans mor, at han var blevet bedt om at udføre en opgave for en terrorgruppe. På et ubestemt tidspunkt efter denne samtale, da ansøgeren var otte eller ni år gammel, omkom hans forældre og hans bror, da deres hjem blev bombarderet, imens ansøgeren var ude at lege. Herefter flyttede ansøgeren hjem til en familie, som boede i nærheden af hans eget hjem, og med hvem han kort tid efter udrejste til Frankrig. Efter ankomsten i Frankrig ønskede denne familie, at ansøgeren skulle tigge for dem, hvorfor ansøgeren forlod dem og rejste videre mod Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet og dermed heller ikke sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har angivet en række skiftende identiteter til myndighederne i henholdsvis Frankrig, Belgien, Norge, Tyskland og Danmark i perioden fra 2007 til 2015, navnlig i forbindelse med at politiet har registreret ham for ulovligt ophold eller tilbageholdt ham på grund af kriminalitet. Ansøgeren har herunder til de franske myndigheder i 2007-2008 oplyst tre forskellige navne og fødselsdatoer samt angivet, at han var statsborger i henholdsvis Marokko og Tunesien. Ansøgeren har endvidere til det belgiske politi i 2008 oplyst flere forskellige navne og fødselsdatoer, ligesom han til de norske myndigheder i 2010 har angivet at hedde [Y] og være fra Algeriet i forbindelse med ansøgning om asyl i Norge. Herudover har han til det tyske politi i 2015 oplyst, at han hed [Z], født [i efteråret] 1998 i Algeriet. Ansøgeren har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for baggrunden for, at det netop skulle være den korrekte identitet, han har oplyst til de danske myndigheder, da han [i slutningen af] 2008 blev tilbageholdt for butikstyveri af det danske politi. Nævnet har herved taget i betragtning, at ansøgeren lider af psykiske problemer, og at han var meget ung og muligvis har været under påvirkning af den person, han har oplyst at have fulgtes med siden udrejsen af Frankrig. Ansøgeren har imidlertid også flere år efter at have afbrudt kontakten med den pågældende person til de tyske myndigheder oplyst en anden identitet end den, han hævder at være over for de danske myndigheder. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Alge/2019/1/ATN
