Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Algeriet. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber fra Tlemcen, Algeriet. Ansøgeren var oprindeligt sunni-muslim, men han har nu fravalgt islam. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Algeriet frygter at blive udstødt af samfundet, eller at samfundet ikke vil acceptere ham, fordi han har fravalgt islam, og fordi han godt kan lide frihed og udviser en adfærd, der er anderledes end den andre unge udviser. Han har videre henvist til, at han, da han var lille, blev seksuelt misbrugt af en magtfuld mand i hans tidligere nærområde, hvilket både hans familie og omgivelser var klar over, og at de derfor så ned på ham. Ansøgerens familie har udsat ham for vold, idet han blandt andet er blevet slået med et bælte og brændt med en ske. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han er homoseksuel, og derfor har været udsat for voldelige overfald og at blive smidt ud af skolen, ligesom han har henvist til de generelle forhold i Algeriet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han praktiserede sunni-islam, da han boede i Algeriet, men at han nu tror på, at der er én gud, og at han ikke tilhører nogen bestemt religion. Ansøgeren mødte to kristne personer i Sverige, der fortalte ham om kristendommen, herunder at der er frihed i kristendommen. Derefter begyndte ansøgeren at læse i Biblen. Ansøgeren har i Danmark snakket med en præst én gang, men ansøgeren vurderede, at præstens historier lød som dem i alle andre religioner. Ansøgeren har videre oplyst, at han fortæller folk, at han er kristen, hvis de spørger, fordi de så ikke spørger yderligere ind til ansøgerens religion. Ydermere har ansøgeren oplyst, at hans mor har udsat ham for fysiske overgreb, fordi han kunne lide at være fri og nyde sin frihed ved blandt andet, at ryge og drikke alkohol, og fordi han ikke ville passe sin skolegang. Derudover har ansøgerens morbror udsat ham for fysiske overgreb omkring fire gange. Endelig har ansøgeren oplyst, at han blev udsat for et eller to seksuelle overgreb, da han var tre til seks år gammel. Overgrebene blev udført af en mand, der var ven af ansøgerens familie og fandt sted i hans hestestald. Ansøgeren har ikke set manden, siden han var lille. Ansøgeren har også forklaret, at han er homoseksuel og har en homoseksuel fremtoning, og at han blev bortvist fra sin skole, fordi han havde plukket sine øjenbryn, ligesom hans morbror har afstraffet ham på grund af hans seksualitet. Også venner, naboer og andre har overfaldet ham både verbalt og korporligt på grund af hans homoseksualitet, og da han i et tilfælde blev overfaldet på gaden, fordi han bar makeup, gjorde politiet ikke noget for at følge op på hans anmeldelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er konverteret til kristendommen til grund, idet ansøgeren har forklaret, at han ikke er kristen men bare siger det til de personer, der spørger til hans religion. Den omstændighed, at ansøgeren ikke tror på noget, kan ikke føre til, at han meddeles asyl, idet der er religionsfrihed i Algeriet, så længe man ikke udøver sin tro på en måde, der uforenelig med Islam. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren heller ikke var troende muslim, mens han boede i Algeriet, uden at dette har ført til, at han har været udsat for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes i den forbindelse, at de tilfælde af vold fra ansøgerens familie, venner og omgivelser på grund af hans anderledes måde at leve på, herunder hans manglende tro, ikke har haft en karakter eller intensitet, der falder ind under udlændingelovens § 7. Ansøgeren er ikke sikker på, om det er en virkelig hændelse eller en drøm, at han har været udsat for et seksuelt overgreb som lille. Selvom nævnet måtte lægge til grund, at dette skulle være tilfældet, kan det ikke begrunde, at han får asyl, idet der er tale om en afsluttet kriminel handling, der ligger mange år tilbage i tiden, og da ansøgeren ikke har haft kontakt til gerningsmanden, siden han og familien, da ansøgeren var syv år gammel flyttede fra det område, hvor overgrebene skulle havde fundet sted. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel til grund, idet denne forklaring først er fremkommet i december 2017, efter at han var meddelt afslag af Udlændingestyrelsen. Nævnet har ved vurderingen taget hensyn til, at ansøgeren har haft psykiske vanskeligheder, og at homoseksualitet kan være et følsomt emne. Ansøgerens forklaringer har imidlertid været endog meget skiftende med hensyn til, hvad der var årsagen til udrejsen og med angivelse af en række forskellige nye asylmotiver. Nævnet har ved vurderingen tillige tillagt det betydning, at ansøgeren tidligere har været i stand til at forklare sig om seksuelle overgreb begået mod ham af en mand, uden at forklare om sin angivelige homoseksualitet. Det bemærkes i den forbindelse tillige, at der under behandlingen af sagen er fremlagt et print fra ansøgerens Facebookprofil fra 1. december 2016, hvor han ses sammen med en kvinde ved navn [A], og at der på [A’s] Facebookprofil optræder en kommentar fra [A’s] mor, [B], der omtaler ansøgeren som sin søde svigersøn. Nævnet har videre tillagt det betydning, at ansøgeren ved ankomsten til Danmark opgav falsk navn og nægtede, at det under sagen omhandlede visum vedrørte ham, ligesom han tilsyneladende bevist angav, at han var mindreårig, selvom dette ikke var tilfældet. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Algeriet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Alge/2018/6/EMU
