Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Algeriet. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk qabilie/berber og sunni-muslim af trosretning født i Tripoli, Libyen. Da ansøgeren var fire år gammel, flyttede han til Bouira-regionen i Algeriet, hvor han boede frem til sin udrejse. Ansøgerens mor, som er afgået ved døden, var libysk statsborger, mens ansøgerens far er algerisk statsborger. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Algeriet frygter at blive afhørt, udsat for tortur og fængslet af myndighederne, da han er mistænkt for at have forbindelse til terrorister. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han på et tidspunkt i 2012 eller 2013, omkring to-tre måneder inden sin udrejse, blev opsøgt af en gruppe ukendte terrorister ved sin families landhus. Terroristerne pålagde ansøgeren at hente mad til dem ved senere lejligheder, hvilket han nødtvungent indvilligede i. Da ansøgeren den følgende uge blev kontaktet af terroristerne telefonisk, ødelagde han sit sim-kort. Ansøgeren har siden da ikke haft personlig kontakt til terroristerne, bortset fra en episode, hvor han blev forsøgt stoppet af terroristerne, mens han kørte i bil om natten. Nogle dage efter episoden ved landhuset blev ansøgeren kontaktet af sin fætter [F], der arbejder for politiet, som kunne fortælle, at politiet mistænkte ansøgeren for at have forbindelse til terrorister. Efterfølgende har politiet eftersøgt ansøgeren på familiens bopæl. Politiet fortalte ansøgerens far, at ansøgeren var mistænkt for at have samarbejdet med terrorister, og at ansøgeren skulle anholdes og fængsles. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Algeriet frygter at blive fængslet, da han ikke er mødt op for at aftjene militærtjeneste. Til støtte for dette asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han modtog en indkaldelse til aftjening af militærtjeneste i to områder, der var kendte for deres tilstedeværelse af terrorister, men da ansøgeren ikke ønskede at deltage i farlige kampe mod terrorister, mødte han ikke op som tilsagt. Ansøgeren blev efterfølgende i 2012/2013 stoppet ved en militær kontrolpost, hvor han fik oplyst, at han ville blive bragt til aftjening af militærtjeneste, men det lykkedes imidlertid ansøgeren at slippe væk fra personalet ved kontrolposten. Ansøgeren udrejste herefter af Algeriet. Efter ansøgerens udrejse har ansøgeren fået oplyst fra sin bror, at politiet fortsat kommer på familiens bopæl. Ansøgeren har ikke fremlagt nogen identitetsdokumenter. Han har til de danske og hollandske myndigheder afgivende divergerende forklaring om sit statsborgerskab og sin fødedato. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at hans mor var libysk statsborger og hans far er algerisk statsborger, og at han er født i Libyen, men flyttet til Algeriet med familien som fireårig, til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren er algerisk statsborger. Ansøgeren har i forhold til de danske og hollandske myndigheder påberåbt sig forskellige asylmotiver. Således har han overfor de hollandske myndigheder udelukkende påberåbt sig, at han ikke ønsker at aftjene værnepligt, mens han overfor de danske myndigheder har påberåbt sig frygt for at blive betragtet som terrorist af de algeriske myndigheder, mens han først på forespørgsel tillige har påberåbt sig værnepligtsmotivet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, og tillige henset til ansøgerens alder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort de asylmotiver, han påberåber sig. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Algeriet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Alge/2018/5/MGO