Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Algeriet. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk algier fra Algier, Algeriet. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Algeriet frygter sin ekskærestes to brødre og de algeriske myndigheder, idet han er anklaget for at have voldtaget [ansøgerens ekskæreste]. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at [ansøgerens ekskæreste] blev voldtaget i en offentlig park i byen Algier i sommeren 2014 af ansøgerens to daværende venner, [... og …]. Efterfølgende anklagede [ansøgerens ekskæreste] ansøgeren for at have begået denne handling, idet hun blev truet til dette af [ansøgerens daværende venner], da de ellers ville slå hende ihjel. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret utroværdigt og divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 har ansøgeren forklaret, at [ansøgerens ekskæreste] blev voldtaget i en skov, mens han til asylsamtalen [i foråret] 2016 har forklaret, at hun blev voldtaget i en offentlig park. Videre har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 forklaret, at moren blev bekendt med anklagen af ansøgeren gennem [ansøgerens ekskærestes] brødre, der opsøgte hendes bopæl, mens ansøgeren til asylsamtalen [i foråret] 2016 har oplyst, at moren blev bekendt med anklagen, da politiet opsøgte hendes bopæl. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 yderligere forklaret, at det var ansøgerens ven, […], der fortalte ansøgeren, at politiet ledte efter ham, mens han til asylsamtalen [i foråret] 2016 har oplyst, at det var ansøgerens mor, der ringede til ham og oplyste ham herom. Endvidere har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2016 forklaret, at han opholdte sig hos sin moster i Anaba efter at have fået at vide, at politiet ledte efter ham, samt at han udrejste tre dage efter, at voldtægten havde fundet sted. Til asylsamtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han opholdte sig hos sin farbror i Algier, og at han udrejste 48 timer efter, at voldtægten havde fundet sted. Ydermere har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 oplyst, at han og [ansøgerens ekskæreste] havde været kærester i tre år, mens han til asylsamtalen [i sommeren] 2016 har oplyst, at de havde været kærester i seks år. Nævnet bemærker, at disse ovenfor nævnte divergenser vedrører helt centrale dele af ansøgerens asylmotiv, og at ansøgeren ikke er fremkommet med plausible forklaringer på disse divergenser. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren kunne udrejse legalt af Algeriet med gyldigt visum til Spanien, når ansøgeren på dette tidspunkt ifølge sin egen forklaring skulle være eftersøgt af politiet. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret. Desuden bemærker Flygtningenævnet, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed, at han har afgivet modstridende oplysninger om sin identitet og sine familieforhold, idet han [i vinteren] 2015 har oplyst til politiet, at han var fra Syrien, at hans navn var […], født […] 1998, at hans far omkom i en trafikulykke for omkring fire år siden, samt at han har tre søskende, mens han til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 har oplyst, at hans far er blevet slået ihjel af en ven, samt at han ikke har nogen søskende. Videre bemærker Flygtningenævnet, at nævnet ved vurderingen af troværdigheden af ansøgerens asylmotiv har tillagt det vægt, at ansøgeren [i vinteren] 2015 har oplyst, at han reelt var kommet til Danmark for at søge arbejde. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i Algeriet ikke er af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Algeriet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” SSM/Alge/2016/2
