Nævnet stadfæstede i september 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Albanien, født i 1971. Indrejst i august 2001. Returneret til Tyskland i marts 2002 i henhold til Dublin-konventionen. Genindrejst i oktober 2003. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde været ansat ved politiet i Albanien, og at han i en periode havde været vagt for den tidligere præsident Sali Berisha. Det lagdes også til grund, at ansøgeren havde været medlem af Det Demokratiske Parti. Nævnet lagde imidlertid til grund, at ansøgeren efter oplysningerne om sine aktiviteter, ikke havde haft en profileret position i partiet. Ansøgeren havde endvidere forklaret, at han var til stede ved attentatet på Azem Hajdari og blev såret. Nævnet bemærkede hertil, at ansøgeren i et brev fra januar 2002 under sin tidligere asylsag havde forklaret om episoden, hvor han blev såret i hovedet, at det skete på et cafeteria, hvor han lagde sig imellem under et slagsmål mellem to politikere. Ansøgeren havde til samtalen med Udlændingestyrelsen forklaret om nogle yderligere episoder, hvor han skulle være indblandet i skudepisoder. Ansøgeren havde ikke over for nævnet kunnet forklare nærmere om de angivne skudepisoder. Ansøgerens opfattelse af, at han skulle have været udsat for drabsforsøg byggede efter forklaringen til Udlændingestyrelsen på en formodning om, at der skulle være personer betalt af statslige myndigheder, som ville dræbe ham. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hans datters død i 2001, imedens han var i Tyskland, ligeledes var et attentat rettet mod ham. Ansøgeren havde ikke nærmere kunnet forklare, hvorfor han specielt skulle være i søgelyset, men havde henvist til nogle mere generelle betragtninger om de nuværende magthaveres frygt for, at Det Demokratiske Parti igen skal komme til magten, og at han i så fald ville få en betydelig position. Det bemærkedes i den forbindelse, at partiet er et legalt parti, der er repræsenteret i parlamentet. Uanset at nævnet ved vurderingen af ansøgerens forklaring for nævnet tog hensyn til, at ansøgeren havde haft vanskeligt ved at forklare om sine forhold på grund af hukommelsesvanskeligheder, fandt nævnet, at der bestod sådanne divergenser i forklaringerne, at nævnet ikke kunne lægge til grund, at de episoder, ansøgeren måtte have været ude for, skyldtes en konkret og individuel forfølgelse af ham fra myndighedsunderstøttede personers side. Nævnet havde ved vurderingen herved også lagt vægt på, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen havde oplyst, at han udrejste legalt til Tyrkiet og fik udstedt et laissez-passer på den albanske ambassade i Istanbul til brug for hjemrejsen, samt at han siden var ud- og indrejst af Albanien flere gange, og at han så sent som i 2003 aflagde besøg på Berishas kontor i Tirana. Nævnet fandt herefter, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at han forud for udrejsen havde været udsat for en asylbegrundende forfølgelse, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko herfor, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være i en konkret og reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet udlændingelovens § 7, stk. 2. På baggrund af det anførte fandtes der ikke anledning til at udsætte sagen på indhentelse af ansøgerens asylakter i Tyskland. Albanien/2004/2
