Nævnet stadfæstede i juni 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Albanien. Ansøgeren var første gang indrejst i Danmark i 2001. I 2002 var ansøgeren blevet meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 af Udlændingeservice og var herefter udrejst. Senere i 2002 var ansøgeren på ny indrejst i Danmark, efter at han havde indgået ægteskab med en herboende dansk statsborger. I 2003 var ansøgeren blevet meddelt opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring. I 2005 havde den albanske ambassade anmodet den danske regering om udlevering af ansøgeren, idet ansøgeren i 1997 var blevet dømt in absentia for overlagt drab ved en domstol i Albanien. I 2008 var ansøgeren blevet anholdt med henblik på udlevering til Albanien, og han havde i den forbindelse søgt asyl med henvisning til, at han ikke havde begået det drab, som han var blevet dømt for. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk albaner og kristen fra Shkoder, at han ikke havde været politisk aktiv, og at han i 2002 udrejste legalt legitimeret med sit eget ægte pas. Ansøgeren havde oplyst, at han fra 1989 til 1991 aftjente værnepligt som blå soldat i Korç, at han fra 1991 til 1993 var ansat i en specialstyrke i politiet i samme område, og at han frem til 2001 arbejdede i det private erhvervsliv, fortrinsvis restaurationsbranchen. Ved bedømmelsen af ansøgerens forhold var det med nogen vægt indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren i 2001 ansøgte om asyl som makedonsk statsborger, og at ansøgeren havde erkendt, at de oplysninger, som han afgav under den tidligere asylsag, alle var usande. Den omstændighed, at ansøgeren i hjemlandet var idømt 20 års fængsel for manddrab, kunne hverken begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Der var tale om alvorlig borgerlig kriminalitet, og en straf på fængsel i 20 år kunne på denne baggrund ikke anses som en uforholdsmæssig sanktion. Endvidere måtte det tillægges vægt, at der efter de fremlagte dokumenter havde fundet en rettergang sted med beskikkelse af advokat og afsigelse af dom, og det var ikke sandsynliggjort, at dommen var udtryk for en forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkedes herved, at ansøgeren i øvrigt fremstod helt uprofileret. Endelig kunne oplysningerne om fængsels- og afsoningsforholdene i hjemlandet heller ikke i sig selv medføre asyl eller beskyttelsesstatus. Nævnet lagde herved blandt andet vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Home Office, UK Border Agency, Operational Guidance Note, Albania af 2. december 2008. Hertil kom, at Albanien har ratificeret FN’s Torturkonvention. Alb/2009/1
