Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Albanien, født 1967. Indrejst i maj 2000. I januar 2000 blev ansøgeren kidnappet af ukendte gerningsmænd. Efter omkring 14 dage lykkedes det hende at undslippe kidnapperne, da de forsøgte at føre hende til Italien til prostitution. Flygtningenævnet udtalte, at det efter udlændingelovens § 40 påhviler en asylansøger at sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, som ansøgeren påberåber sig. Ansøgeren indrejste i Danmark primo maj 2000 uden rejselegitimation og oplyste, at hun var jugoslavisk statsborger med en nærmere angiven identitet. Efter behandlingen af asylsagen i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet og efter, at de serbiske myndigheder i forbindelse med tilrettelæggelse af udsendelse af ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren var fuldstændig ukendt på de opgivne generalier, oplyste ansøgeren i december 2003, at den identitet og det asylgrundlag, hun tidligere havde påberåbt sig, var urigtigt. Flygtningenævnet lagde i overensstemmelse med de nu fremlagte attester til grund, at ansøgeren havde den identitet, som hun nu påberåbte sig. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren gennem sin nye forklaring om de forhold, som hun nu påberåbte sig at have været udsat for, havde sandsynliggjort sit asylgrundlag. Det bemærkedes, at ansøgeren ikke havde afgivet oplysninger, som umiddelbart ville kunne efterprøves. Det bemærkedes i den forbindelse, at det under de foreliggende omstændigheder ikke kunne anses for at påhvile udlændingemyndighederne at iværksætte særlige undersøgelser til afklaring af det asylgrundlag, ansøgeren nu påberåbte sig. Det bemærkedes i øvrigt, at det asylgrundlag, som ansøgeren nu påberåbte sig, måtte anses for værende kriminelle forhold, som hun måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse imod. Alb/2005/2
