Nævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra landsbyen […]i Jalalabad-provinsen, Afghanistan. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hans far på Talibans opfordring indskrev ham i en koranskole, hvor han gik i fire år. I skolen lærte Taliban eleverne om jihad og opfordrede dem til at deltage heri. Omkring fire til fem måneder inden ansøgerens udrejse kom Taliban til koranskolen og ville have alle eleverne til at deltage i jihad. Da de andre var gået i moskeen for at bede, flygtede ansøgeren til Turkham, hvorfra han omkring en uge senere udrejste til Pakistan med hjælp fra sin morbror. Ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter ansøgeren, at Taliban vil dræbe ham eller bruge ham som selvmordsbomber, ligesom han frygter de afghanske myndigheder, idet de ved, at han har gået i koranskole, og derfor forbinder ham med Taliban. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den på de fleste områder har været konsistent og i det væsentlige fremstår som selvoplevet. Nævnet finder herefter ikke, at det kan udelukkes, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjembyen vil være i risiko for henvendelser fra Taliban om deltagelse i Jihad og at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder dog, at ansøgeren i stedet for at tage ophold i sin hjemby kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren i forhold til Taliban må antages at være uprofileret, og at der derfor ikke er holdepunkter for at antage, at han vil blive eftersøgt af dem udenfor hjembyen. Det kan ikke lægges til grund, at alene det forhold, at han har gået i koranskole, har bragt ham i de afghanske myndigheders søgelys, og at han som følge heraf risikerer asylbegrundende forfølgelse fra deres side. Ansøgeren er en ung mand i den arbejdsduelige alder, og det fremgår af Udlændingestyrelsens factfinding rapport af maj 2012, at unge mænd sædvanligvis vil kunne finde beskyttelse i en større by som f.eks. Kabul. Det fremgår videre af samme rapport, at selvom levevilkårene i Kabul er vanskelige, er der dog tilstrækkelig mad og adgang til sundhedsvæsen og undervisning for alle. På den baggrund findes ansøgerens levevilkår ikke at blive af en sådan karakter, at hans basale humanitære rettigheder vil blive krænket ved, at han henvises til at tage ophold i Kabul. Med denne begrundelse stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2014/1
