afgh20134

Nævnet stadfæstede i juni 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2012.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er muslim fra Kandahar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Afghanistan drev en mobiltelefon-forretning sammen med sin bror, og at han hér mødte en sunnimuslimsk pige. Han indledte et kærlighedsforhold til hende, og de havde én gang et seksuelt forhold. De ville gerne giftes, men hendes familie afslog, idet hun var lovet bort til en anden. Efter hun havde fortalt dem, at hun havde haft et forhold til ansøgeren, stak pigens to brødre hende i halsen med en kniv foran ansøgeren. Brødrene var politibetjente med tilknytning til en meget magtfuld person i området. Pigens familie ringede til ansøgerens fader og sagde, at de havde ansøgerens broder, og at de ville slå hele ansøgerens familie ihjel, hvis ikke ansøgeren blev udleveret til dem, inden dagen var omme. Samme nat blev broderens lig afleveret på ansøgerens bopæl. Ved en tilbagevenden frygter ansøgeren, at pigens familie vil slå ham ihjel. Han har henvist, at familien kan finde ham overalt i Afghanistan, da de er meget magtfulde, og arbejder for myndighederne. Hvis ansøger bosætter sig et andet sted i Afghanistan, vil hans dialekt afsløre, at han kommer fra Kandahar, og pigens familie kan trække på deres kontakter, herunder myndighedspersoner og politiet, i hele Afghanistan for at finde ansøgeren. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, der virker usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flertallet har blandt andet fundet det usandsynligt, at en for ham i øvrigt ukendt pige efter to korte besøg i hans butik skulle søge at indlede et forhold til ansøgeren, selvom hun var lovet bort til en anden, med den risiko dette måtte indebære i relation til hendes familie, som efter det oplyste er meget religiøse. Det er endvidere usandsynligt, at pigen talrige gange igennem flere måneder skulle kunne have fået tilladelse til at forlade sin koranundervisning med forskellige undskyldninger for at mødes med ansøgeren, og at de om formiddagen skulle have haft samleje i hans bil, der var parkeret i en offentlig park. Hertil kommer, at det ikke er troværdigt, når ansøgeren forklarer, at pigens familie inden for et døgn efter, at de havde fået kendskab til ansøgerens og pigens forhold, skulle hævne sig på ansøgerens bror, uden forinden at have opsøgt ansøgeren på hans bopæl, hvor de efter ansøgerens forklaring afleverede liget af hans bror. På den baggrund og efter en samlet vurdering finder flertallet af Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for fat blive udsat for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2013/4