Nævnet meddelte i september 2013 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. I 2011 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2012 udsatte Flygtningenævnet sagen på indhentelse af en ægthedsvurdering. Senere i 2012 modtog Flygtningenævnet høringssvar fra Udenrigsministeriet, hvoraf det fremgik, at det ikke var muligt at få foretaget en ægthedsvurdering af de fremlagte dokumenter. I foråret 2013 blev ansøgeren tilbagetaget af Danmark i medfør af Dublin-forodningen efter at have søgt i et andet europæisk land.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tadjik, sunni-muslim fra Kabul provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv navnlig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive fængslet og dræbt af de afghanske myndigheder, der har beskyldt ham for at have hjulpet Taliban. Ansøgeren har nærmere forklaret herom, at han, efter at have gennemgået en etårig uddannelse på politiakademiet i Kabul, i 2010 blev ansat i[…], Helmand provinsen, hvor han fungerede som øverstkommanderende ved en kontrolpost mellem landsbyerne og. Kontrolposten blev den […] 2010 angrebet af Taliban, mens ansøgeren besøgte en ven. Ved angrebet blev seks vagthavende soldater samt materiel, herunder ansøgerens dokumenter, taget af Taliban. Da ansøgeren den efterfølgende dag vendte tilbage til kontrolposten, blev han af sikkerhedstjenesten i […]beskyldt for at være ansvarlig for angrebet. Han blev herefter tilbageholdt og afhørt samt udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev blandt andet slået hårdt mange gange med en geværkolbe. Han har stadig en række gener heraf. Da ansøgeren havde været fængslet i omkring 25 dage, blev fængslet angrebet af Taliban, der ville hente deres folk, som var i fængslet. Angrebet resulterede i, at døren til ansøgerens celle blev skudt op af Taliban, hvorefter ansøgeren fik mulighed for at flygte. Ansøgeren udrejste kort efter illegalt til Pakistan. Efter udrejsen har myndighederne flere gange været på bopælen, og familiemedlemmer er blevet afhørt om ansøgerens opholdssted. I flere TV-indslag med ansøgerens billede er ansøgerens navn nævnt som den ansvarlige for det pågældende Taliban-angreb. Flygtningenævnet finder efter en samlet troværdighedsvurdering i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring har været konsistent under hele asylforløbet samt at ansøgerens navn under to afghanske TV indslag er nævnt i forbindelse med omtale af Taliban-angrebet og flugten fra fængslet, og således at ansvaret for angrebet i indslagene tillægges ansøgeren. Flygtningenævnet finder under de foreliggende omstændigheder ikke, at det kan føre til et andet resultat, at der kan stilles spørgsmål til ægtheden af nogle efterfølgende fremlagte dokumenter, som ansøgeren har fået tilsendt fra sin familie, samt hvorvidt der i et tredje TV-indslag er foretaget billedmanipulation. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren har bragt sig i et alvorligt modsætningsforhold til de afghanske myndigheder, der uberettiget har beskyldt ham for en meget alvorlig forbrydelse og i forbindelse med tilbageholdelse begået flere fysiske overgreb imod ham. Nævnet finder under disse omstændigheder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af flygtningekonventionen. Flygtningenævnet meddeler derfor den afghanske statsborger opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2013/32
