Nævnet stadfæstede i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtun, shia-muslim og afghansk statsborger født i Peshawar, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil slå ham ihjel, idet han er blevet truet af Taliban, fordi han har arbejdet for udenlandske organisationer. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans familie er kendt af Taliban som følge af faderens arbejde for udenlandske organisationer, mens familien opholdt sig i Pakistan. I 2001 angreb Taliban familiens hjem i Pakistan, hvor morbroderen blev slået ihjel. I 2009 blev ansøgerens broder, […], bortført i Peshawar, Pakistan, da han var på vej hjem fra undervisning. Broderen blev efter to og en halv måned løsladt mod betaling. I efteråret 2009 flyttede familien tilbage til Afghanistan. I perioden fra sommeren 2009 til sommeren 2010 arbejdede ansøgeren for en amerikansk nødhjælpsorganisation. I den periode modtog ansøgeren to telefoniske trusler fra ukendte personer, hvor personerne henviste til, at de tidligere havde angrebet hans familie og dræbt morbroderen, at de havde bortført broderen, og at de nu ville slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren modtog den første trussel i sommeren 2009. Den anden trussel kom to måneder senere. I perioden fra den […] 2010 til den […] 2011 arbejdede ansøgeren for en europæisk nødhjælpsorganisation. I efteråret 2010 modtog ansøgeren et trusselsbrev fra ukendte personer, der truede med at slå ham ihjel. I efteråret 2011 modtog ansøgeren et telefonopkald fra en ukendt person, der sagde, at han var fra Taliban. Da ansøgeren hørte dette, lagde han røret på. Da ansøgeren senere samme dag var på vej hjem fra arbejde i bil, blev han beskudt af fire ukendte personer. To uger senere fortalte ansøgeren sin familie, at han ikke længere ønskede at opholde sig i Afghanistan, hvorefter faderen kontaktede ansøgerens morbroder, som arrangerede kontakt til en agent. Ansøgeren udrejste fra Afghanistan i slutningen af 2011. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at han om arbejdede for en amerikansk og en europæisk nødhjælpsorganisation i Jalalabad til grund, og at han i den forbindelse blev udsat for trusler. Flygtningenævnet finder imidlertid, at truslerne ikke har haft en sådan intensitet og systematik, at det kan lægges til grund, at ansøgeren er individuelt forfulgt. Nævnet har ved den vurdering lagt til grund, at ansøgeren i forbindelse med sit arbejde for nødhjælpsorganisationerne modtog tre til fire telefoniske trusler i perioden fra 2009 til 2011. Et flertal af nævnets medlemmer kan ikke lægge til grund, at ansøgeren blev beskudt af Taliban. Dette flertal finder, at forklaringen om skudepisoden den […] 2011 forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flertallet har ved denne bedømmelse lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om episoden, herunder om hvor mange biler, talebanerne var til stede i, om talebanerne var inde eller ude af bilerne, og om der blev skudt med salver eller enkeltskud. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2013/30
