afgh201327

Nævnet meddelte i marts 2013 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt 2 børn fra Afghanistan. Ægteparrets 2 mindreårige børn indrejste med deres voksne bror i 2010. Ægteparret indrejste i 2011 med deres nu voksne barn.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgerne er etniske tajikker og shia muslimer fra […], Kapisa provinsen, Afghanistan. Den mandlige ansøger har været politisk aktiv, idet han har været medlem af Hezbe Watan fra 1973 til 1993. Fra 1980 til 1992 var han aktivt medlem af partiet, som ansat i […] ministeriet. Som følge heraf blev han arresteret og sad fængslet i fem måneder, da Najibullah regeringen faldt. Ansøgeren blev udsat for tortur under fængslingen. Den kvindelige ansøger og de to mindreårige børn har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at familien, siden de i 1996 vendte tilbage til Kapisa provinsen, har haft problemer i forhold til nogle af naboerne om rettighederne til deres jord, og at disse problemer er blevet forstærket, blandt andet som følge af ansøgernes etnicitet og den mandlige ansøgers uddannelse i Sovjet og politiske arbejde indtil Najibullahs fald i 1992. Taliban har således flere gange opsøgt den mandlige ansøger for at overtale ham til at lade sine sønner slutte sig til dem og udføre Jihad. I det område familien boede i i Afghanistan, boede der hovedsageligt etniske pashtunere, og som etniske tajikker blev familien generelt diskrimineret, især af Taliban. Taliban opsøgte flere gange den kvindelige ansøger og truede hende, fordi hun underviste piger i familiens hjem i at læse og skrive. Efter det tredje besøg hos familien, hvor den mandlige ansøger og den næstældste søn, […], ikke var hjemme, blev den kvindelige ansøger og de tilbageværende børn forulempet af Taliban, og den kvindelige ansøger stoppede herefter med at undervise.  Taliban beskyldte endvidere familien for at være spioner, idet den ældste søn i familien, […], arbejdede for et sikkerhedsfirma i Kabul. Familien havde herudover problemer med en kommandant fra Hezbi Islami ved navn […], idet han ønskede at indgå ægteskab med familiens datter, hvilket familien havde afslået. Omkring den […] 2010 blev den mandlige ansøger bortført af Taliban i et døgn, og han blev blandt andet udsat for grov vold, ligesom han skulle love, at han ville lade en eller flere af sine sønner hverve til Taliban, og han skulle love at hjælpe Taliban, blandt andet med at skjule våben. Den […] 2010 blev den ældste søn skudt og dræbt foran familiens hus, formentlig af Taliban. Mændene skød endvidere efter den mandlige ansøger, som ikke blev ramt. Dagen efter blev den ældste søn begravet, og kommandant […] deltog i begravelsen. Da de øvrige gæster var taget hjem, truede kommandanten med, at resten af familien også ville blive dræbt, medmindre frieriet til familiens datter blev accepteret. Familien udrejste fra landsbyen samme aften. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaring til grund. Familien er derfor ved en tilbagevenden til Afghanistan som følge af de konkrete og individuelle modsætningsforhold til Taliban i risiko for at blive udsat for overgreb begået af Taliban omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det kan ikke forventes, at myndighederne vil kunne beskytte familien mod disse overgreb, hvorfor de opfylder betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder derimod ikke, at familien ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og de opfylder derfor ikke betingelserne for at få asyl efter denne bestemmelse. Som følge af de konkrete og individuelle overgreb begået af Taliban mod familien og familiens intense modsætningsforhold til Taliban, finder Flygtningenævnet, at familien ikke kan henvises til et internt flugtalternativ i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor de afghanske statsborgere […] og […] samt to medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2013/27