Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Trusler og chikane
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet stadfæstede i marts 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt 2 børn fra Afghanistan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgerne er sunni-muslimer fra Herat, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af den mandlige ansøgers familie. Ansøgerne fik for omkring seks år siden en datter, der er albino, hvilket medførte, at den mandlige ansøgers familie anså den kvindelige ansøger for at have været sin ægtefælle utro. Som følge heraf udsatte familien fra kort efter fødslen jævnligt den kvindelige ansøger og datteren for fysiske overgreb. Umiddelbart før ansøgernes udrejse krævede familien for at genoprette familiens ære, at den mandlige ansøger dræbte den kvindelige ansøger og datteren ved ildspåsættelse. Ansøgerne frygter ved en tilbagevenden til Afghanistan navnlig den mandlige ansøgers storebroder, […], der som tidligere aktiv for mujahedin kender mange højtstående personer, som har indflydelse hos myndighederne, og som sidder i regeringen. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaring om familiens overgreb i anledning af fødslen af parrets datter til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge forklaringen om den mandlige ansøgers storebroders forbindelse til højtstående personer til grund, da ansøgeren direkte adspurgt herom ikke tidligere har forklaret om dette under asyl sagsbehandlingen. Flygtningenævnet finder, at den af ansøgerne beskrevne konflikt med den mandlige ansøgers familie har karakter af en privat konflikt, hvor den mandlige ansøgers families overgreb ikke kan anses at være understøttet af de afghanske myndigheder. Nævnet har herved lagt vægt på baggrundsoplysningerne, herunder Udenrigsministeriets høringsnotat af 6. marts 2012, hvorefter der i Afghanistan er udpræget sympati for albinoer i befolkningen, og hvorefter albinoer har fuld ret til uddannelse og er indskrevet i såvel offentlige som private skoler. Det fremgår endvidere af notatet, at mindre diskrimination kan forekomme på grund af udseende på linje med diskrimination af hinduer og sikher, men at diskriminationen dog ikke vurderes at være af en sådan karakter, at de afghanske albinoer er marginaliseret i forhold til det øvrige afghanske samfund. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerne findes heller ikke at have sandsynliggjort, at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold om fattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2013/26
