Nævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra […] i Ghazni provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive fængslet eller henrettet af myndighederne. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han havde sin egen skrædderforretning, hvori hans broder arbejdede for ham. Broderen kopierede i forretningen cd’er med musik og film med videre. Ansøgeren blev en dag opsøgt i forretningen af en for ham ukendt mand ved navn […], der ville have ansøgeren til at kopiere cd’er med kristent indhold. Først afslog ansøgeren under henvisning til, at det var farligt for ham, men efter gentagne besøg af manden accepterede ansøgeren. Han kopierede cd’er for manden mindst fire gange over en periode på omkring to måneder. Manden bestilte omkring 100-200 cd’er per gang – ofte hver tredje eller fjerde dag. Broderen kunne kopiere 15-20 cd’er per dag. Manden betalte 80 afghani per kopi. Ansøgeren ringede til manden, når de havde kopieret det aftalte antal, hvorefter manden afhentede disse. Indtil da opbevarede ansøgeren cd’erne i forretningen. De lå skjult under noget stof. En dag hørte ansøgeren, der da opholdt sig i genboens forretning, at der blev smadret glas ved hans butik. Ansøgeren så, at det var politiet, der gjorde dette. Ansøgeren hørte, at politiet sagde, at ansøgeren var blevet vantro. Politiet konfiskerede i forretningen en kasse med kristne cd’er. Mens politiet var i forretningen, gemte ansøgeren sig hos genboen i 45 minutter til en time. I forbindelse med at politiet forlod forretningen, plomberede politiet indgangsdøren til forretningen. Ansøgeren gik derefter hen mod sin egen bopæl, hvor broderen også boede. Ansøgeren så, at politiet var ved ansøgerens bolig og ansøgeren tog derefter hen til sin morbroder, der boede i nærheden. Ansøgeren forsøgte ikke at advare sin broder. Ansøgeren opholdt sig hos morbroderen i tre dage, indtil han udrejste illegalt. Ansøgeren har ikke siden forsøgt at få forbindelse til sin ægtefælle. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om hans identitet og erhverv til grund, men forkaster forklaringen om, at ansøgeren i sin forretning har kopieret kristent propagandamateriale, som politiet har konfiskeret. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke er fremstået selvoplevet og overbevisende. Ansøgeren har blandt andet forklaret noget usikkert om flere detaljer vedrørende kopieringen, herunder om antallet af kopier. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret uoverensstemmende om, hvorledes manden har fundet frem til ansøgeren, idet ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han ikke er bekendt hermed, mens han i Flygtningenævnet har oplyst, at det er hans ven […], der har henvist manden til ansøgeren. Ansøgeren har tillige i nævnet udbyggende forklaret, at morbroderens søn en til to gange var på bopælen efter politiets henvendelse der. Forklaringen om fætteren har været særligt usikker. Nævnet finder endeligt at kunne tillægge det en vis vægt, at det i sig selv forekommer mindre sandsynligt, at omhandlede […]skulle løbe en betydelig risiko ved at anmode den for ham ukendte ansøger om at kopiere det meget store antal cd’er, at ansøgeren ikke efter udrejsen på noget tidspunkt skulle have forsøgt at kontakte sin ægtefælle og familie, samt at ansøgeren fra genbobutikken skulle have kunnet høre, at politiet i skrædderforretningen sagde, at ansøgeren var blevet vantro. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i reel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2." afgh/2013/20
