afgh201315

Nævnet meddelte i december 2013 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2012. 

Flygtningenævnet udtalte:

”At et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lægger ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren er etnisk tajik og muslim fra Mazar-e-Sharif, Afghanistan. Han blev i 2002 ansat i NGO’en […], hvor han efter nogle år bestred en ledende stilling. Han blev i sommeren 2011 flere gange kontaktet telefonisk af en fremtrædende talebaner ved navn […], der anmodede ansøgeren om at deltage i jihad ved at udnytte sin stilling i NGO’en, hvilket ansøgeren imidlertid ikke ønskede. Omkring et år senere blev ansøgeren kontaktet telefonisk af en anden fremtrædende talebaner, der ligeledes ønskede ansøgerens deltagelse i jihad. Disse sikkerhedsmæssige problemer førte i sommeren 2012 til, at ansøgeren fratrådte sin stilling, og til at hans afdelingskontor af NGO’en måtte lukke. Senere i sommeren 2012 blev hans moder og søn tilbageholdt af Taliban i ansøgerens stedfaders landsby. Da ansøgeren kom til landsbyen, blev han selv tilbageholdt af Taliban og i omkring et døgn udsat for voldsomme overgreb, blandt andet fordi Taliban mente, at ansøgeren havde angivet den fremtrædende talebaner, der var blevet fængslet. Som følge af bestikkelse fra ansøgerens farbroder lykkedes det ansøgeren at flygte fra Taliban. Ansøgeren findes herefter at have sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den af ansøgeren beskrevne forfølgelse findes ikke at kunne begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Da ansøgeren var leder af en amerikansk baseret international NGO og må anses for at være profileret i modsætningsforholdet til Taliban finder flertallet efter en konkret vurdering ikke grundlag for at henvise ansøgeren til at tage ophold andetsteds i Afghanistan, herunder i Kabul. Flygtningenævnet meddeler derfor den afghanske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2013/15