Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra […}, Afghanistan. Ansøgeren har siden 1995 opholdt sig i Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel eller chikaneret af […], der ønskede at gifte sig med ansøgeren. Han har overfor ansøgerens familie anmodet om hendes hånd fire gange, men er blevet afvist af ansøgerens fader. […]s folk har flere gange truet ansøgerens fader med, at de ville slå ham og hans familie ihjel. Ansøgeren og hendes familie måtte flytte til et andet kvarter i Quetta på grund af dette. […]s folk fortsatte imidlertid med at true hendes fader, når de mødte ham i basaren. De er ikke kommet til ansøgerens families nye hjem i Quetta, idet ansøgeren formoder, at de ikke havde kendskab til adressen. Under en forretningsrejse til Afghanistan blev ansøgerens fader anholdt og fængslet – angiveligt foranlediget af […]s broder, der er ansat i politiet - i to måneder, hvor han blev slået og mishandlet. Han kom tilbage til familien i sommeren 2011. Efter at have opnået gyldigt Schengenvisum til Danmark udrejste ansøgeren fra Pakistan til Danmark i efteråret 2011. Tre dage efter ankomsten fødte hun sit første barn. I slutningen af 2011 var ansøgeren i telefonisk kontakt med sin familie, der på dette tidspunkt opholdt sig i Indonesien. Hun fik af faderen oplyst, at hun ikke kunne komme tilbage til hverken Pakistan eller Afghanistan, da hele hendes familie ville forlade Indonesien og rejse til Australien. Flygtningenævnet har i det væsentlige lagt ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at der er tale om en konflikt af privatretlig art. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at konflikten har haft en sådan intensitet og karakter, at den er asylbegrundende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i perioden, fra de første trusler blev fremsat i foråret 2010 og frem til hendes udrejse i efteråret 2011, har kunnet opholde sig i Quetta uden at være blevet udsat for overgreb fra […] eller hans folks side. Det forhold, at hendes fader er blevet truet af […]s folk, når han færdedes i Quetta, og at han angiveligt har været fængslet i Afghanistan på foranledning af […]s broder, findes ikke at ændre herved. Flygtningenævnet har ikke fundet at kunne se bort fra, at ansøgeren trods indrejse i Danmark i efteråret 2011, først i begyndelsen af 2012 indgav ansøgning om asyl. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2013/1
