Nævnet stadfæstede i februar 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tadjik fra Herat i Herat-provinsen, Afghanistan, og shiamuslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oplyst, at han frygter at blive kidnappet og dræbt af en kriminel gruppe. Gruppen opsøgte første gang ansøgeren ved hans skole i […] 2010, hvor de fik fat i to af ansøgerens kammerater, som de lod gå, idet det var ansøgeren, de ville have fat i. Efterfølgende blev ansøgerens far truet telefonisk, hvor han fik at vide, at han skulle give […] USD til den kriminelle gruppe, ellers ville de kidnappe og dræbe ansøgeren. 20-25 dage senere opsøgte gruppen ansøgerens bopæl, men opgav deres forehavende med at kidnappe ansøgeren, idet de havde svært ved at få ansøgeren med, og idet nabokonerne begyndte at skrige, ligesom der var mange mennesker på gaden. Ansøgeren optræder endvidere med sange på You Tube. Flygtningenævnet har ikke fundet ansøgerens forklaring om sit asylmotiv overbevisende. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren, der fremstår som en opmærksom og uddannet ung mand, der ikke er mindreårig, ifølge asylregistreringsrapporten har oplyst om gruppen, at det var en kriminel og lokal gruppe, der tidligere havde huseret i området og kidnappet og slået unge mænd ihjel. Motivet var penge. Til asylskemaet har ansøgeren om episoden ved skolen forklaret, at der pludselig holdt en bil ved siden af ansøgeren og hans kammerater, og at tre personer med tildækkede ansigter angreb dem. Ansøgeren har ikke oplyst noget om, at personerne var bevæbnede, eller som forklaret for nævnet, at bilen kom og holdt således, at den spærrede for ansøgerens mulighed for at søge tilflugt på skolen, ligesom der på dette tidspunkt kom mange elever ud fra skolen. Ansøgeren har i skemaet oplyst, at ”vi hørte hver dag om andre drenges død. Da min fars arbejde var godt, var mit liv i fare.” Det virker for nævnet også på den baggrund usandsynligt, at ansøgerens far i perioden på 20-25 dage, hvor ansøgeren uden ændringer fortsatte sin skolegang, ikke skullet have iværksat og oplyst ansøgeren om sikkerheds-foranstaltninger for ansøgeren, f.eks. biltransport til og fra skole, også henset til, at ansøgeren har forklaret, at faderen to dage efter episoden ved skolen blev kontaktet telefonisk af kidnapperne, der forlangte et stort beløb, […] USD, for sønnens liv. Til asylsamtalen med Udlændingestyrelsen har ansøgeren oplyst, at én af mændene ved skolen havde en kalashnikov. I nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at der ud over denne var en anden mand med en pistol, og at det var disse, der søgte efter ansøgeren. Nævnet finder videre, at ansøgerens forklaring om episoden ved porten er forklaret divergerende eller i hvert fald upræcist, herunder om ansøgeren, som forklaret i samtalen med Udlændingestyrelsen, besvimede ved porten, men forinden bemærkede, at porten var åben, og at ingen kom ind, idet mændene var forsvundet, fordi kvinderne havde skræmt dem væk, ligesom folk på gaden var blevet opmærksomme, eller om han faldt og holdt fast i et træ. Nævnet har endvidere ikke fundet det overbevisende, at ansøgeren, der kommer fra en veluddannet og velhavende familie, hvor faderen regelmæssigt rejser til andre lande, ikke skulle have nogen form for kontakt med nogen af forældrene eller familien i Afghanistan i øvrigt. Samlet finder nævnet derfor ikke, at ansøgerens forklaring om hændelsesforløbene og dermed ansøgerens asylmotiv kan lægges til grund. Nævnet har videre ikke fundet, at de optagelser af sange med ansøgeren, som efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl er lagt ud på You Tube, og som er blevet forevist under nævnets møde (sangens titel)i to forskellige udgaver, kan anses for at indebære, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer en konkret og individuel forfølgelse. Det bemærkes herved, at ansøgeren i den udgave, der viser forskellige stillbilleder, optræder under kunsternavnet […]. Samlet finder nævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb eller umenneskelig behandling efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/9
