afgh20127

Nævnet stadfæstede i januar 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er etnisk hazara fra Parwan-provinsen i Afghanistan og shiamuslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af sin morbror, idet han har haft et forhold til sin kusine. Ansøgeren og kusinen mødte hinanden til familiearrangementer, hvor de blev forelskede og herefter blev kærester. Ansøgerens mor anmodede tre gange morbroderen om at lade kusinen gifte sig med ansøgeren, hvilket morbroderen afslog. Ansøgeren og kusinen besluttede sig for at være sammen seksuelt for derved at tvinge morbroderen til at lade dem gifte sig. Da morbroderen fandt ud af, at ansøgeren havde været seksuelt sammen med hans datter, blev han meget vred og tog hen til ansøgerens søsters bopæl, hvor ansøgeren normalt boede. Ansøgeren var ikke hjemme, men morbroderen truede ansøgerens søster med, at han ville dræbe ansøgeren, når han fandt ham. Ansøgeren udrejste herefter af landet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Det findes usandsynligt, at ansøgeren, der angiver, at han er meget forelsket i sin kusine, skulle have taget det efter afghanske forhold meget alvorlige skridt at gennemføre et seksuelt forhold med sin kusine med henblik på at presse morbroderen til at acceptere ansøgeren som ægtefælle til sin datter. Det virker i den forbindelse påfaldende, at ansøgeren skulle være ankommet i en taxa til kusinens bopæl, have gennemført den seksuelle akt på cirka ti minutter og derpå været taget tilbage til sit arbejde. Dels virker det i forhold til en angivelig forelsket mand påfaldende ufølsomt, dels virker det uforståeligt, at det er nødvendigt at gå så vidt som at gennemføre et seksuelt forhold for at skabe opmærksomhed. Det må endvidere tillægges en vis vægt, at ansøgeren først i den sidste del af asylsagsbehandlingen har vist interesse for, hvorledes det var gået med kusinen. Flygtningenævnet forkaster derfor ansøgerens forklaring som konstrueret til lejligheden. Det bemærkes – for det tilfælde, at ansøgerens forklaring blev lagt til grund – at ansøgeren har forklaret, at han under en nylig telefonsamtale har hørt, at kusinen nu befinder sig i stuearrest. Det fremgår endvidere af ansøgerens forklaring, at ansøgerens morbror efterfølgende har reageret overfor ansøgerens familie ved at kontakte ansøgerens mor og drøfte sagen. På den baggrund vil det ikke være sandsynliggjort – uanset om morbroderen i tilknytning til episoden skulle have fremsat trusler i forhold til ansøgeren – at ansøgeren ved en tilbagevenden vil udsætte sig for asylbegrundende overgreb. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil risikere at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/7