Nævnet meddelte i december 2012 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Ansøgeren søgte indrejste og søgte første gang asyl i Danmark i 2004. I 2005 udrejste han – efter at have fået afslag på sin asylansøgning i Danmark - til et andet europæisk land, hvor han opholdt sig indtil 2008.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban og en kommandant ved navn […]. Kommandanten havde tidligere været med til at slå ansøgerens farbroder ihjel. De havde lagt et brev på farbroderens lig, hvorpå der stod, at han og hans nevøer var konverteret til kristendommen og derfor var vantro og skulle dræbes. Fredag den […] 2008 blev ansøgeren opsøgt af sin ven, […], der fortalte, at kommandanten sammen med andre talebanere var på vej mod ansøgerens bopæl for at slå ham ihjel, idet de mente, at ansøgeren var konverteret til kristendommen og forsøgte at omvende byens unge. Ansøgeren flygtede fra bopælen sammen med sin broder, […], til Peshawar i Pakistan. Dagen efter fik ansøgeren at vide af sin moder, at Taliban var trængt ind i bopælen og havde spurgt efter ansøgeren. Under opholdet i Pakistan blev ansøgeren anholdt af politiet, som sendte ham tilbage til Afghanistan. I Afghanistan deltog han i to uger i et kursus hos en NGO i Kabul. Derefter flygtede han med hjælp fra en agent til Rusland og derfra videre til Hviderusland. Han tog derefter tilbage til Afghanistan, hvorfra han tog videre til Pakistan. Her opholdt han sig til, han fik besked om, at hans moder havde fået et hjerteanfald. Han vendte derfor tilbage til Kabul, hvor han fik arbejde som finansiel assistent hos et udenlandsk firma. Der arbejdede han frem til foråret 2010, hvor han modtog et trusselsbrev fra Taliban. Han flygtede derfor til Pakistan sammen med sin moder. Han tog tilbage til Afghanistan i sommeren 2010 for at blive gift. Brylluppet fandt sted i sommeren 2010. Ansøgeren udrejste fra Afghanistan i efteråret 2010. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Forklaringen har været konsistent, og ansøgerens forklaring om, at Taliban beskyldte ham og resten af familien for at være kristen støttes af oplysningerne i broderens asylsag om dennes problemer med Taliban, samt at de formodninger, som ansøgerens langvarige ophold i Vesten og hans efterfølgende arbejde for et vestligt firma på den baggrund kunne give anledning til. Forklaringen støttes endvidere af oplysningerne indhentet af Udenrigsministeriet om ansøgerens begrundelse for fratræden til sin tidligere arbejdsgiver. Ansøgeren findes derfor at have sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som myndighederne ikke vil kunne beskytte ham imod. Da ansøgerens hjemområde ligger tæt på Kabul, og ansøgeren har været efterstræbt også under et kortere ophold i Kabul, findes Kabul ikke at kunne tjene som internt flugtalternativ. Efter baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet ikke, at der er grundlag for, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i andre af Afghanistans større byer. Endelig bemærkes, at den omstændighed, at ansøgeren først søgte asyl efter et par måneders ophold i Danmark ikke – henset til ansøgerens troværdighed i øvrigt – i sig selv findes at kunne tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet meddeler derfor den afghanske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2012/46
