Nævnet meddelte i april 2012 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim fra […] i […]-distriktet i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oplyst, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, som har afsagt en dødsdom over ansøgeren. Ansøgeren har til støtte herfor nærmere anført, at han i foråret 2010 ytrede sig positivt om amerikanerne efter en fredagsbøn i landsbyens moské, hvilket ansøgerens farbroder, […], der er kommandant og tilknyttet Taliban, og moskéens mullah overhørte. Den efterfølgende dag blev ansøgeren og ansøgerens fader om aftenen opsøgt på bopælen og pågrebet af personer fra Taliban. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb og tortur. Ansøgeren blev herunder kraftigt opfordret til at samarbejde med Taliban. Efter 14 dage lykkedes det ansøgeren med hjælp fra en talibaner fra landsbyen at flygte. Den pågældende oplyste, at en mullah havde afsagt en dødsdom over ansøgeren, fordi ansøgeren ikke ville samarbejde. Ansøgeren opholdt sig efter flugten i cirka fire måneder i Kabul, hvor han arbejdede på en privatklinik, […], ligesom ansøgeren tolkede på et offentligt hospital. Ansøgerens moder blev efter flugten flere gange opsøgt i landsbyen af talibanere, der spurgte efter ansøgeren. I efteråret 2010 blev ansøgeren opsøgt på sin arbejdsplads på klinikken i Kabul af to talibanere, som foreholdt ansøgeren, at de havde set ham tolke for amerikanerne på et sygehus. Ansøgeren fik samtidig en frist på to dage til at forlade sit arbejde og fik at vide, at den af Taliban afsagte dødsdom ville blive eksekveret, hvis ansøgeren ikke samarbejdede. Kort efter blev ansøgerens bopæl i Kabul, mens ansøgeren ikke var til stede, opsøgt af Taliban, der udsatte udlejeren for vold, idet de spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren udrejste umiddelbart herefter. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret i alt væsentligt overensstemmende om hændelsesforløbet til sagen såvel ifølge asylregistreringsrapporten som ifølge asylansøgningsskemaet, samtalen med Udlændingestyrelsen og i nævnsmødet. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren i nævnsmødet har kunnet forklare umiddelbart og med nærmere detaljer om hændelsesforløbet. Nævnet finder derfor, at ansøgerens forklaring om asylmotivet må lægges til grund. Nævnet lægger herefter vægt på, at ansøgeren var tilbageholdt i ca. 14 dage og herunder udsat for tortur af Taliban, at han efter flugten forsøgte at etablere sig i Kabul, men at han også der blev opsøgt og herunder truet med, at den afsagte dødsdom ville blive eksekveret, hvis ansøgeren ikke samarbejdede. Ansøgeren udrejste herefter umiddelbart via Iran. Ansøgeren har oplyst, at der ikke er noget nyt om faderen, der fortsat er tilbageholdt af Taliban. På den ovennævnte baggrund og herunder henset til jordkonflikten med […] finder nævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb og umenneskelig behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, hvorfor ansøgeren har krav på opholdstilladelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. ” afgh/2012/42
