Nævnet stadfæstede i januar 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra [..] i Ghazni-provinsen. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i 2007 blev tvangshvervet af Taliban. Mens ansøgeren var bevæbnet og sammen med andre tvangshvervede personer samt talibankrigere, deltog han i en kamphandling, hvor de blev beskudt fra helikoptere, hvorefter han mistede bevidstheden. Da han vågnede op igen, befandt han sig på et FN-hospital, hvor to civilklædte myndighedspersoner afhørte ham, ligesom de forsøgte at føre ham bort fra hospitalet, hvilket dog blev forhindret af den tilstedeværende udenlandske læge, der sagde, at ansøgeren – efter en operation i hånden – ville blive udskrevet en uge senere. I mellemtiden fik hans fader ham ud af hospitalet, hvorefter hele familien flygtede til Iran. Ved en eventuel tilbagevenden til Afghanistan frygter ansøgeren, at myndighederne på ny vil anklage ham for at have deltaget i kampene på Talibans side. Endvidere frygter ansøgeren, at Taliban vil tro, at han har samarbejdet med myndighederne. Vedrørende en vurdering af ansøgerens troværdighed lægger nævnet betydelig vægt på, at ansøgerens forklaring i nævnet om tvangshvervningen og de næste dage til helikopterangrebet ikke har fremstået selvoplevet. Nævnet lægger endvidere vægt på, at der er en række mindre divergenser mellem det, som ansøgeren ifølge de norske myndigheder skulle have oplyst under asylbehandlingen i Norge, samt det han har forklaret i Danmark. De norske myndigheder har blandt andet oplyst, at ansøgeren ikke havde identitetsdokumenter, mens ansøgeren ifølge Udlændingestyrelsen rapport har forklaret, at ansøgeren afleverede en kopi af sin fødselsattest til det norske politi. Når han ifølge de norske asylakter skulle have oplyst, at hans families nuværende adresse er i Afghanistan, beror det ifølge ansøgeren på en misforståelse, idet han ikke blev spurgt om, hvorvidt familien opholdt sig i Iran eller ej. Det skyldes ifølge ansøgeren heller ikke noget, som han har sagt, når det i de norske akter er anført, at hans søster er født i 1979, samt at hans fader, moder og broder er født i henholdsvis 1959, 1969 og 1993. Ifølge ansøgeren har han slet ikke sagt noget årstal til de norske myndigheder. Han sagde alene, at søsteren er ældre end ham. Han ved hverken, hvilket årstal han selv er født, eller hvilket årstal hans familiemedlemmer er født. Det er ikke rigtigt, at han som anført i Norge generelt har oplyst, at han ikke har afgivet fingeraftryk i Italien og Grækenland. Han blev alene spurgt om afgivelse af fingeraftryk i forbindelse med asylansøgninger. For så vidt angår afhøringen af det danske politi, hvorefter han skulle have forklaret, at han udrejste ni til 12 måneder før afhøringen, har ansøgeren i Flygtningenævnet dels forklaret, at det er muligt, at han har forklaret sådan, men at det imidlertid ikke er rigtigt. Gjort opmærksom på, at han ligeledes er blevet foreholdt spørgsmålet i Udlændingestyrelsen, har ansøgeren i nævnet gentaget det anførte i styrelsens rapport om, at han over for politiets tolk gjorde opmærksom på, at der var tale om en fejl, og at tolken lovede ham, at den nok skulle blive rettet. Ansøgeren tilføjede i nævnet, at hvis han sagde ni til 12 måneder, så var det i forhold til udrejsen fra Grækenland. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen skulle have forklaret, at begge de afghanske myndighedspersoner på hospitalet var i civil, hvorimod han til Flygtningenævnet har forklaret, at den ene var i uniform. De enkelte divergenser er hver for sig af mindre betydning, men antallet svækker samlet set ansøgerens troværdighed, selvom der ved troværdighedsvurderingen må henses til, at ansøgeren er analfabet. I vurderingen må endvidere indgå, at det efter Udenrigsministeriets notat af 2. marts 2011 er mindre sandsynligt, at etniske hazaraer bliver tvangshvervet af Taliban. Efter en samlet vurdering kan Flygtningenævnet herefter ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, og det er således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive forfulgt eller udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2.” afgh/2012/4
