Nævnet stadfæstede i marts 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan samt tre børn. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk Ghezelbash og shia-muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oplyst, at hun i 1996 udrejste af Afghanistan til Iran sammen med sin familie, idet en af hendes brødre blev taget med af Taliban, ligesom hendes fader blev kortvarigt tilbageholdt af Taliban. Ansøgerens forældre og søskende blev i 2001 genbosat fra Iran til Danmark som kvoteflygtninge. Ansøgeren var ikke omfattet af genbosætningen, idet hun i 1997 var blevet gift i Iran. Ansøgeren og hendes ægtefælle, der var afghaner, og som opholdt sig i Iran, boede i Shiraz indtil ægtefællen i efteråret 2009 forsvandt i forbindelse med deltagelse i en religiøs højtid. Få dage efter blev hjemmet ransaget, og en iransk civil politimand truede ansøgeren, såfremt hun ikke ville give ham seksuelle ydelser. Derfor forlod ansøgeren hjemmet. I Afghanistan frygter hun overgreb fra en afghansk klan eller familie, som hendes ægtefælle havde en konflikt med. Endelig har hun henvist til, at hun er enlig kvinde med børn og ikke længere har noget familienetværk i Afghanistan. Nævnet lægger ansøgerens oplysninger til grund og lægger vægt på, at ansøgeren ikke på grund af egne forhold har haft konflikter i Afghanistan. Ansøgeren har oplyst for nævnet, at hendes ægtefælles konflikt skyldes en jordkonflikt med klanen eller familien […], der i dag er en del af det nuværende styre. Nævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke af denne grund ved en tilbagevenden kan anses for at være i risiko for konkret efterstræbelse. Ansøgerens ægtefælle er forsvundet i Iran, og ansøgeren har aldrig været en del af ægtefællens konflikt, ligesom konflikten ligger omkring 15 år tilbage. Der foreligger heller ikke oplysning om, at ægtefællen i Iran var udsat for konkret efterstræbelse grundet konflikten. Ægtefællens forsvinden i Iran havde efter det oplyste ikke sammenhæng med konflikten. Nævnet finder derfor, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan sammen med sine tre mindreårige piger som enlig kvinde uden familienetværk vil være i en social og økonomisk meget vanskelig situation, men nævnet finder ikke, at ansøgeren som etnisk Ghezelbash og shia-muslim vil være udsat for risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har ikke fundet, at det oplyste om ansøgerens helbredsmæssige forhold kan føre til en anden vurdering og bemærker, at den humanitære opholdstilladelse, som ansøgeren har fået efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, er begrundet i, at ansøgeren er en enlig kvinde uden mandlige familiemedlemmer eller socialt netværk. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/39
