Nævnet stadfæstede i marts 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara fra Jaghori i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af sin farbroder. Ansøgeren og hans lillebroder undlod at efterkomme farbroderens gentagne krav om at overgive deres arvede jordlod til farbroderen, ligesom de angav farbroderen til myndighederne, hvorefter han blev fængslet i en uge. Efter løsladelsen truede farbroderen ansøgeren og hans lillebroder med at slå dem ihjel, fordi de havde angivet ham til myndighederne. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har udvist tilstrækkelig modenhed til at gennemføre en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaringer på nogle punkter ikke fremstår troværdige. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren under id-samtalen intet har forklaret om konflikten med farbroderen, men derimod har forklaret, at han havde svært ved at klare sig, og at han af landsbyens folk blev overtalt til at rejse til Europa for at søge asyl og samtidig begynde at læse og uddanne sig. Flygtningenævnet finder, at dette forhold svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet finder det ikke troværdigt, at ansøgerens farbroder skulle have slået løs på den 11-årige lillebroder for at få lillebroderen til at udtale sig om, hvor skødet befandt sig. Flygtningenævnet finder det endvidere ejendommeligt, at farbroderen ikke opsøgte søsteren for at søge at få hende til at udlevere skødet eller få hende overtalt til træffe foranstaltninger til at tilskøde farbroderen jorden. Flygtningenævnet finder det endvidere utroværdigt, at jordloddet efter ansøgerens oplysninger blot lå ubrugt hen efter moderens død, og at ansøgeren først tog initiativ til at sælge jordloddet i forbindelse med, at han skulle udrejse af hjemlandet. Uanset om dele af ansøgerens forklaringer måtte kunne lægges til grund for sagen, herunder at farbroderen har været voldelig mod ansøgeren og hans lillebroder, finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at farbroderen enten er en indflydelsesrig person eller at han har kontakt til Taliban. Flygtningenævnet finder derfor, at konflikten med farbroderen må anses for almindelig borgerlig kriminalitet fra farbroderens side, og at ansøgeren efter sin egen forklaring kan henvises til at søge det stedlige politis beskyttelse, idet ansøgeren har forklaret, at farbroderen ved den seneste voldsepisode blev hentet af politiet og sandsynligvis blev tilbageholdt i en uge. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb fra farbroderens side, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som han ikke vil kunne opnå den lokale myndigheds beskyttelse imod. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/38
