Nævnet stadfæstede i november 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men flere medlemmer af ansøgerens klan har været tilknyttet Taliban, ligesom andre dele af klanen har modarbejdet dele af Taliban. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, som har mistænkt ansøgeren for dels at være spion for myndighederne og dels for at have advaret de ældre medlemmer af klanen om, at der var fremmede talibanere i området. Han var således blevet opsøgt af sin morbroder, som er et fremtrædende medlem af Taliban, og en anden person og bortført til sin halvmosters gedestald, hvor han blev tilbageholdt i op til 5 dage, inden det lykkedes ham at flygte. Han opholdt sig efterfølgende i en måned sammen med sin familie i ægtefællens morbroders hus ved Jalalabad. På et tidspunkt tog han tilbage til landsbyen for at se sin fader. Da han næste dag gik sammen med sin fætters søn hen til sin fætters hus, blev de beskudt af Taliban. Ansøgeren kørte i bil sammen med fætterens søn til hospitalet i Jalalabad og opholdt sig herefter tre måneder i byen, inden han udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke vil kunne tage ophold andre steder i Afghanistan, idet Taliban på grund af morbroderens indflydelse vil finde og dræbe ham. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Forklaringen har således været detaljerig og på væsentlige punkter konsistent. Nævnet finder ikke at kunne udelukke, at de tidsmæssige forskelle i forklaringerne til Udlændingestyrelsen og i nævnet skyldes ansøgerens personlige forhold og evne til at udtrykke sig over for en tolk, der efter det oplyste ikke har pashto som modersmål. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren har haft en konflikt med sin morbroder, der er medlem af Taliban, og at han som følge heraf har været bortført og beskudt nær sin bopæl. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sin hjemby vil være i risiko for fornyede henvendelser fra Taliban og overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en reel risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder dog, at ansøgeren i stedet for at tage ophold i hjembyen kan henvises til at tage ophold andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at han efter sin egen forklaring har opholdt sig uden problemer med Taliban i op til fire måneder i nærheden af Jalalabad, hvor hans ægtefælle har familie. Det bemærkes endvidere, at det af Udlændingestyrelsens fact-finding rapport af maj 2012 fremgår, at det vil være muligt for en person som ansøgeren at finde beskyttelse i f.eks. Kabul, og der er efter det oplyste ikke holdepunkter for at antage, at Taliban, som ikke har forsøgt at eftersøge ham i Jalalabad, skulle eftersøge ham i Kabul. Det fremgår ligeledes af samme rapport, at levevilkårene i Kabul er vanskelige, men at der dog er tilstrækkelig mad og adgang til sundhedsvæsen og undervisning for alle. På denne baggrund findes ansøgerens levevilkår ikke at ville blive af en sådan karakter, at hans basale humanitære rettigheder vil blive krænket, ved at han henvises til at tage ophold i Kabul. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/37
