Nævnet stadfæstede i november 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. I 2011 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I begyndelsen af 2012 udsatte nævnet afgørelsen af sagen med henblik på foranstaltning af en speciallægeundersøgelse af ansøgeren.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren har oplyst at være etnisk pashtun fra […] i Helmand-provinsen i Afghanistan og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oplyst, at han frygter at blive dræbt af sin farbror og dennes sønner, der er magtfulde og vil overtage ansøgerens jord. De ønsker endvidere, at ansøgeren skal deltage i jihad. Farbroderens sønner har cirka tre år inden ansøgerens indrejse i Danmark den […]2010 slået ansøgerens far ihjel i forbindelse med jordkonflikten. Nævnet finder, at ansøgeren har forklaret divergerende på afgørende punkter. Ifølge den norske asylsag har ansøgeren oplyst, at han er født […]1987, at hans far døde i 2008, og at hans mor og ægtefælle, […], har adresse i Kunduz, […], der også var ansøgerens sidste opholdssted i perioden fra den […]1987 til slutningen af 2008. Ansøgeren har imidlertid også oplyst, at han udrejste fra Kunduz til Iran i sommeren 2008. Ifølge asylregistreringsrapport af […]2010 har ansøgeren oplyst, at han er født i 1994. Hans far blev dræbt for cirka tre år siden. Ansøgeren er ugift og har boet med sin mor i landsbyen […] i Helmand-provinsen. Udrejsen skete med morbroderens hjælp med bil til Pakistan. Ifølge samtalereferatet med Udlændingestyrelsen den […] 2011 har ansøgeren oplyst, at hans yngre bror forsvandt for to til to og et halvt år siden. Cirka tre måneder derefter blev ansøgerens far dræbt af farbroderens sønner. Efter faderens død opholdt ansøgeren sig fire måneder hos sin morbror inden udrejsen. Han blev ikke kontaktet under opholdet hos morbroderen af farbroderen eller sønnerne, der ikke kendte ansøgerens skjulested. I nævnsmødet den […]2012 har ansøgeren forklaret blandt andet, at lillebroderen forsvandt efter faderens død. Lillebroderen var pludselig væk, og ansøgeren mener, at det var farbroderen, der stod bag. Efter tre måneders forløb flyttede ansøgeren til sin morbror, rettelig var det dagen for begravelsen, der skete samme dag som drabet på faderen, at ansøgeren flyttede til morbroderen. Farbroderens sønner var flere gange ved morbroderens hus, som de gennemsøgte, men uden at finde ansøgeren, som morbroderen havde skjult på kvindeværelset. Foreholdt oplysninger ifølge samtalereferatet har ansøgeren herefter forklaret, at farbroderen og dennes sønner ikke ledte efter ansøgeren hos morbroderen. Idet nævnet bemærker, at der foreligger yderligere uforenelige oplysninger mellem den norske og den danske asylsag og idet ansøgeren såvel til samtalen med Udlændingestyrelsen som i nævnsmødet har forklaret divergerende på væsentlige punkter, finder nævnet samlet, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv giver anledning til afgørende tvivl. Nævnet udsatte den […]2012 sagen med henblik på gennemførelse af en speciallægeundersøgelse. Det fremgår af speciallægeerklæringen af […]2012, at ansøgeren er sindssyg (psykotisk). Hvorvidt denne skizofreni-lignende tilstand har baggrund i de psykotraumer, ansøgeren har været udsat for, eller det omhandler skizofreni, kan efter undersøgelsens konklusion ikke afgøres ved en enkelt ambulant undersøgelse, hvorfor det anbefales, at ansøgeren indlægges til nærmere observation og behandling. Det fremgår videre, at ansøgeren har symptomer forenelige med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) i form af flashbacks og natlige mareridt. Han lider endvidere af ind- og gennemsovningsbesvær, øget irritabilitet, betydeligt koncentrations- og hukommelsesbesvær, ligesom ansøgeren er tilbøjelig til at fare sammen ved høje lyde og lignende. Det fremgår videre, at ansøgeren har symptomer forenelige med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Nævnet bemærker, at ansøgeren, trods anbefaling af Retspsykiatrisk Klinik, ikke har taget imod tilbud om indlæggelse og efterfølgende behandling for sine sindslidelser. Nævnet finder, at det oplyste om ansøgerens helbredsforhold ikke på en rimelig måde kan begrunde, at nævnet ved vurderingen af ansøgerens forklaring og oplysninger ser bort fra, at ansøgerens forklaring har været skiftende og indeholder indbyrdes uforenelige oplysninger om såvel ansøgerens egne personlige forhold som det hændelsesforløb, der er ansøgerens asylmotiv. Nævnet har herved fundet, at den lægelige vurdering af ansøgerens psykiske helbredsforhold ikke selvstændigt kan føre til, at ansøgerens asylmotiv fremstår sandsynliggjort. Da nævnet efter en samlet vurdering herefter ikke kan lægge ansøgerens asylmotiv til grund, findes ansøgeren herefter ikke ved en tilbagevenden til Afghanistan at være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb eller umenneskelig behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes, at Flygtningenævnet ikke har kompetence til at give opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Nævnet finder dog anledning til at bemærke, at den afgørelse, som Justitsministeriet traf den […]2011, ikke har taget stilling til de nu foreliggende lægelige oplysninger om ansøgerens psykiske helbredstilstand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2012/36
