Nævnet stadfæstede i oktober 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra landsbyen […],[…]-distriktet, Kunar-provinsen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han var årsag til, at de amerikanske styrker og afghansk politi arrangerede et bagholdsangreb på Taliban, hvilket resulterede i seks dræbte og fire tilfangetagne talebanere. Ansøgerens fader var våbenkommandant for Taliban, men afleverede våbnene til amerikanerne og de afghanske myndigheder. Efterfølgende blev faderen slået ihjel af Taliban. Syv dage efter faderens lig blev fundet, blev ansøgerens bopæl opsøgt af Taliban, som tog ansøgeren med og tilbageholdt ham i tre dage. Han blev løsladt, fordi han lovede dem, at de ville få våbnene, hvis de kom til hans bopæl næste aften. Da Taliban ankom, fandt et bagholdsangreb sted. Videre har ansøgeren henvist til, at han ikke ved, hvor hans moder og broder befinder sig, og at han ikke har set dem, siden Taliban opsøgte familiens bopæl. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren forklaring fremstår divergerende på afgørende punkter og generelt mangler oplysninger om tidsangivelser for de centrale dele af ansøgerens asylmotiv. Selv når der henses til, at der under samtalerne med Udlændingestyrelsen kan have været visse tolkeproblemer – selvom ansøgeren ikke har gjort opmærksom herpå – lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende i et omfang, som ikke findes at kunne forklares med tolkeproblemer. Ansøgeren har således forklaret divergerende navnlig om, hvornår faderen afleverede våbnene til myndighederne. Ifølge referatet af asylsamtalen i foråret 2011 har ansøgeren oplyst, at dengang Taliban tabte magten, afleverede ansøgerens far alle våbnene, ifølge referatet fra sommeren 2011 har ansøgeren fastholdt, at faderen afleverede våbnene ca. 1 måned, før han blev dræbt, og ifølge advokatindlægget og i nævnsmødet har ansøgeren fastholdt, at ansøgerens fader afleverede våbnene samme dag, som faderen forsvandt. Ansøgeren har ifølge referatet fra sommeren 2011 forklaret nærmere om sine egne iagttagelser, da han så to taleban-biler komme kl. ca. 23 til sin bopæl den aften, hvor de afghanske myndigheder og amerikanerne havde arrangeret bagholdet ved bopælen, mens ansøgeren i nævnsmødet har fastholdt, at han fra sin position bag en militærvogn ikke kunne se hvad der foregik. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange talibanere, der flygtede, og hvor mange, der blev dræbt. Nævnet har endvidere ikke fundet det overbevisende, at ansøgeren, efter i tre dage at være blevet tortureret hos Taliban, hvorunder ansøgeren først oplyste, at faderen havde afleveret våbnene til myndighederne, alligevel til sidst kunne indgå en aftale som den forklarede om, at han blev løsladt, således at Taliban aftenen efter løsladelsen på et aftalt tidspunkt omkring klokken 22 skulle komme til ansøgerens bopæl, hvor ansøgeren ville kunne påvise dem våbnene. Da nævnet efter en samlet vurdering herefter finder, at afgørende dele af ansøgerens asylmotiv ikke kan lægges til grund, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren har den asylbaggrund, som han påberåber sig. Nævnet har på denne baggrund ikke fundet, at der forud for nævnets afgørelse bør søges indhentet oplysninger om bagholdet via Udenrigsministeriet. Nævnet finder således ikke, at ansøgeren ved udrejsen, der formentlig skete i vinteren 2010, var udsat for en forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb eller umenneskelig behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren findes derfor heller ikke ved en tilbagevenden at være i en sådan risiko. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/33
