Nævnet stadfæstede i oktober 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra […]i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hendes fader igennem mange år har været lærer i pashto på en pigeskole, og at hun har arbejdet på samme skole som blandt andet rengøringshjælp. Som følge heraf har hun og hendes fader modtaget to trusselsbreve fra Taliban, der opfordrede dem til at stoppe med dette arbejde. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ikke vil kunne tage ophold i Afghanistan, idet hun således vil være en enlig kvinde med et mindreårigt barn. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun ønsker at opholde sig i Danmark, hvor hendes ægtefælle har opholdstilladelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens meget divergerende forklaringer om centrale og enkle forhold i sagen til grund. Flygtningenævnet har i den forbindelse taget hensyn til, at ansøgeren er analfabet og ikke kan tallene. Flygtningenævnet har blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om antallet af trusselsbreve, tidspunkterne for modtagelsen af disse, hvorvidt andre på skolen og i landsbyen har modtaget trusselsbreve, samt indrejse- og udrejsetidspunkter fra Pakistan. Flygtningenævnet har endvidere fundet, at ansøgerens forklaring om faderens forhold forekommer utroværdig, herunder forklaringen om, at faderen igennem mange år har kunnet undervise uforstyrret på pigeskolen, samt at han har kunnet ringet til sin ven i Pakistan fra sit angivelige fangenskab hos Taliban. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer at blive udsat for overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende det af ansøgeren anført om, at hun ikke kan tage ophold i Afghanistan, idet hun således vil være en enlig kvinde med et mindreårigt barn, bemærker Flygtningenævnet, at disse forhold af socio-økonomisk karakter ikke har asylretlig relevans. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/32
