Nævnet meddelte i juni 2012 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oplyst, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, da han i perioden fra 2006 frem til sin udrejse i efteråret 2010 var ansat som sikkerhedsvagt i et amerikansk sikkerhedsfirma. Han har i den forbindelse henvist til, at Taliban i efteråret 2010 opsøgte hans families bopæl og brændte denne af, hvorpå de bortførte hans moder og to yngre brødre på grund af hans ansættelsesforhold. Taliban dræbte derpå hans moder. Han er fortsat uden viden om, hvad der skete med brødrene. Udlændingemyndighederne har forelagt sagen for Udenrigsministeriet, der har haft rettet henvendelse til det pågældende amerikanske firma. I forbindelse med henvendelsen blev ikke det af ansøgeren oplyste navn benyttet, ligesom fødselsdag var angivet som […]. Flygtningenævnet kan derfor ikke tillægge de indhentede oplysninger bevisværdi under sagen. I forbindelse med nævnsbehandlingen er blevet fremlagt en række lægelige oplysninger om ansøgeren. Af materialet fremgår, at ansøgeren modtager medicinsk behandling mod psykiske lidelser, og at der er mistanke om egentlig psykisk sygdom. Ansøgerens fremtræden for nævnet og forklaring for nævnet har været præget af disse omstændigheder. Også under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret om sine aktiviteter og de overgreb, der er sket, på troværdig vis. Det kan således lægges til grund, at ansøgeren har arbejdet som sikkerhedsvagt, og at ansøgerens hjem som følge heraf er blevet brændt ned og moderen dræbt, idet Taliban ønskede at dræbe ansøgeren. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland er i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren er derimod ikke i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2012/27
