Nævnet stadfæstede i september 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra provinsen Fariyab i Afgha¬ni¬stan. I medio 2009 underviste ansøgeren i provinsen Balkh for en valgkommission kvinder og mænd i regler om valg og demokrati. I perioden fra ultimo 2009 til primo 2010 arbejdede ansøgeren for et privat firma som ledende medarbejder med opstilling af faciliteter, navnlig containere, til brug for afghansk politi. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban og lignende grupper, såfremt han vender tilbage til Afghanistan. Ansøgeren har begrundet dette i, at han og hans kollegaer under arbejdet på valgkontoret i sommeren 2009 modtog en e-mail med oplysninger om, at Taliban ville øge aktiviteterne i den nordlige del af Afghanistan, og at de ville dræbe valgkommissionens medarbejdere ved hjælp af vejsidebomber og andre onde aktiviteter. Ansøgeren har endvidere begrundet sin ansøgning med, at han under sit arbejde for det private firma blev udsat for et angreb fra Taliban i efteråret 2009, hvor bevæbnede personer på motorcykel standsede en bil, som kørte foran den bil, hvor ansøgeren opholdt sig. Chaufføren i ansøgerens bil vendte bilen og flygtede derfra. Ansøgeren har endvidere begrundet sin ansøgning med den generelle situation i Afghanistan. Endelig har ansøgeren henvist til, at han på grund af separation i Danmark fra sin ægtefælle er blevet truet på livet af ægtefællens afghanske familie, men denne del af asylmotivet er frafaldet, da ansøgeren har genoptaget samlivet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Ved vurderingen af om ansøgeren har krav på asyl, lægger nævnet vægt på følgende: Ansøgeren er en veluddannet person med en universitetsuddannelse i økonomi. Efter ansøgerens oplysninger er asylansøgningen begrundet i dels hans arbejde for valgkommissionen i 2009 dels hans efterfølgende arbejde for et privat firma. Ansøgerens tidligere konflikt med ægtefællen og denne familie er ikke længere asylrelevant, og ansøgerens arbejde forud for ansættelsen hos valgkommissionen har ansøgeren heller ikke anført som særskilt asylbegrundende. Nævnet lægger til grund, at ansøgerens arbejde for valgkommissionen, der var i privat regi, og for det private udenlandske firma, indebærer, at ansøgeren må anses for at høre til den personkreds, der som følge af de generelle forhold kan være i risiko for angreb fra Taliban og andre grupperinger, der kæmper mod udenlandske organisationer og firmaer samt de afghanske myndigheder. Da nævnet imidlertid ikke finder, at de generelle forhold, herunder den generelle risiko for ansøgeren, indebærer, at ansøgeren omfattes af udlændingelovens § 7, er det herefter afgørende, om ansøgeren var konkret og individuelt forfulgt ved udrejsen i foråret 2011 eller i konkret risiko herfor, eller om ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en sådan risiko. Nævnet tillægger det betydning, at den mail af medio 2009, som ansøgeren har henvist til, blev sendt til valgkommissionen og ikke konkret var rettet alene mod ansøgeren, men må anses som rettet mod valgkommissionens undervisning i forbindelse med valget. Ansøgeren har heller ikke efterfølgende været udsat for individuelle trusler i denne forbindelse. Ansøgeren valgte blandt andet af sikkerhedshensyn at arbejde for det private firma fra ultimo 2009. For så vidt angår episoden i efteråret 2009 lægger nævnet vægt på, at det var den forankørende bil, der blev standset af motorcyklerne med bevæbnede mænd, at ansøgerens bil, der bar logo for det private firma, kunne vende og køre tilbage til Mazar-e Sharif uden at blive udsat for forfølgelse, og at ansøgeren fortsatte sit arbejde for firmaet, indtil han forlod arbejdet efter opsigelse i foråret 2010. Ansøgeren var ikke udsat for yderligere, og selv om ansøgeren også uden for arbejdstiden efter sin forklaring har opholdt sig og overnattet på firmaets bevogtede område, lægger nævnet blandt andet efter ansøgerens forklaring til samtalereferatet af primo 2012 til grund, at ansøgeren også var på sin egen bopæl om aftenen, når han var færdig med arbejdet, hvilken bopæl lå udenfor firmaets område. Ved vurderingen af ansøgerens egen opfattelse af betydningen af de nævnte hændelser for hans asylmotiv tillægger nævnet det betydning, at ansøgeren først i primo 2011 og således cirka 11 måneder efter indrejsen søgte om asyl, og at den angivne asylbaggrund da var ansøgerens konflikt med ægtefællen og dennes familie. Selv om ansøgeren i asylskemaet af medio 2011 også har omtalt sit arbejde for valgkommissionen og udenlandske organisationer, samt projekt for regeringen i Tyskland, fremstår ansøgerens asylmotiv såvel i asylansøgningsskemaet som til samtalereferatet af ultimo 2011 som primært relateret til konflikten med ægtefællen og dennes familie. Først til samtalereferatet af primo 2012 nævner ansøgeren episoden i efteråret 2009 og oplysningerne om episoden fremstår som noget usikre i forhold til det oplyste i den foregående samtale af primo 2012. Ansøgeren har efter at have forladt arbejdet for det private firma i foråret 2010 kunnet rejse dels til Kabul, dels til Islamabad med henblik på visum som familiesammenført og på ny til Kabul, hvorfra ansøgeren udrejste legalt i foråret 2010. Det er derfor nævnets sammenfattende vurdering, at ansøgerens generelle risiko ikke har været således individuelt orienteret eller konkretiseret, at ansøgeren ved udrejsen var i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb eller umenneskelig behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og nævnet finder, at der efter ansøgerens oplysninger heller ikke kan antages at bestå sådan konkret risiko ved en fornyet indrejse i Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/26
