Nævnet meddelte i september 2012 afslag på opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. I 2011 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Senere i 2011 hjemviste Flygtningenævnet sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, idet styrelsen i sin afgørelse ikke havde taget stilling til, hvorvidt udlændingelovens § 10 var til hinder for opholdstilladelse, såfremt nævnet måtte finde, at ansøgeren var omfattet af udlændingelovens § 7. I 2012 meddelte Udlændingestyrelsen på ny ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Udlændingestyrelsen bemærkede i afgørelsen, at styrelsen fandt, at ansøgeren var udelukket fra at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. Flygtningekonventionens artikel 1F (a) og (b), såfremt nævnet måtte finde, at han var omfattet af udlændingelovens § 7.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra […]i Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har været medlem af Hezb-e Islami fra 1984. Ansøgeren har fra 1988 til 1992 deltaget i kamphandlinger mod de russiske styrker. Forinden har han i Pakistan i et par år arbejdet som sikkerhedsvagt for Gulbaddin Hekmatyar, der var leder af Hezb-e Islami i Afghanistan. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive anholdt og henrettet af myndighederne, som beskylder ham for at være skyld i, at en af Ahmad Shah Massouds kommandanter blev dræbt. Ansøgeren blev anholdt et år efter episoden, men det lykkedes ham flygte, idet hans familie bestak en af fængselsvagterne. Videre har ansøgeren henvist til, at han i 2002 på baggrund af falske anklager var eftersøgt af myndighederne. Ansøgeren har under sagen forklaret detaljeret og sammenhængende om sit medlemskab af Hezb-e Islami og sin position i denne organisation, samt om at han er forfulgt af nogle medlemmer af Jamiat-e Islami, fordi de mistænker ham for at have dræbt andre medlemmer af denne organisation. Flygtningenævnet kan derfor i det væsentlige lægge denne del af ansøgerens forklaring til grund. Det lægges således til grund, at ansøgeren har været et højt profileret medlem af Hezb-e Islami, at han har været personlig livvagt for Gulbaddin Hekmatyar, og at han gennem en længere årrække har haft tæt kontakt til denne. Det lægges endvidere til grund, at han er eftersøgt af medlemmer af Jamiat-e Islami. På denne baggrund og efter oplysninger i det foreliggende baggrundsmateriale kan det ikke afvises, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse. Ansøgeren opfylder derfor isoleret set betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger om Hezb-e Islamis aktiviteter i Afghanistan, herunder de baggrundsoplysninger som Udlændingestyrelsen har henvist til, sammenholdt med ansøgerens forklaring om sin position i og aktiviteter for Hezb-e Islami, tiltrædes det, at der er en alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har begået en forbrydelse omfattet af Flygtningekonventionens art. 1 F (a). Flygtningenævnet har herved tillige navnlig lagt vægt på, at ansøgeren som højt profileret medlem af Hezb-e Islami har deltaget i kamphandlinger i perioden 1988 til 2001, at han havde til opgave at uddele våben og penge til mujahedinere og kommandanter, og at ansøgeren i 2002 vendte tilbage til Afghanistan med våben for at støtte Hezb-e Islami i kampen mod den siddende regering. Ansøgeren kan som følge af det anførte ikke meddeles opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 10, stk.1, nr. 3, jf. Flygtningekonventionens art. 1 F (a).” afgh/2012/23
