Nævnet stadfæstede i august 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara født i Kabul, men flyttede som seks til syv-årig sammen med sine forældre til Jaghori-distriktet i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at han har deltaget i kampe mod Taliban, hvor han har fungeret som gruppeleder for nogle mænd, der beskyttede en landsby mod Taliban. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under behandlingen af asylsagen har forklaret divergerende og udbyggende, og at ansøgerens forklaring i nævnet på centrale punkter afviger herfra. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til Rigspolitiet og i asylansøgningsskemaet har fortalt om tab på Talibans og hans egen side og først under asylsamtalen hos Udlændingestyrelsen oplyste, at fire personer, som han var teamleder for, blev dræbt inden for en uge, at alle de øvrige bevæbnede mænd i landsbyen var blevet dræbt, og at han under begravelsen af de to sidste ofre blev advaret om et angreb mod ham samme aften. Han forklarede dengang endvidere, at han halvandet år forud herfor var blevet overfaldet og slået i hovedet. I Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at årsagen til, at han flygtede fra Afghanistan, var, at han var blevet overfaldet og slået kraftigt i hovedet af nogle personer, som han antog kom fra Taliban bl.a. på grund af deres sprog og på grund af, at overfaldet skete sent om natten. Hertil kommer, at ansøgeren nu forklarer, at moderen er død i et trafikuheld og ikke af sygdom, og at faderen ikke som tidligere forklaret blev dræbt af Taliban, men lever i Kabul sammen med sin nye ægtefælle. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaringer taget i betragtning, at ansøgeren er psykisk syg. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ved sine meget forskellige forklaringer ikke har godtgjort sit asylmotiv. Det kan således ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i asylbegrundende risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/16
