Nævnet stadfæstede i juli 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra Nangahar-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil slå ham ihjel eller bruge ham som selvmordsbomber ved et terrorangreb. Han frygter videre, at de afghanske myndigheder får kendskab til hans arbejde med at reparere våben for Taliban. Ansøgerens bopæl blev på et tidspunkt opsøgt af to talibanere, der tog ham og faderen med sig, idet de havde arbejde til dem. Ansøgeren og faderen var i Talibans hovedkvarter i halvanden måned, hvorefter faderen fik lov til at tage hjem. Ansøgeren fik herefter besked på, at han skulle bruges til at udføre jihad, og han fik tre alternativer, hvoraf to gjorde ham til selvmordsbomber. Ansøgeren fik efter en uge lov til at tage hjem og få forældrenes samtykke til hans deltagelse i jihad. Ved hjemkomst fik han af naboen at vide, at hans familie var flygtet og blev opfordret til at gøre det samme. Flygtningenævnet bemærker, at der har været visse divergenser i ansøgerens forklaringer, som Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, men at Udlændingestyrelsen under nævnsmødet har korrigeret sin afgørelse, for så vidt angår nogle af disse divergenser. Flygtningenævnet finder ikke, at de resterende divergenser er så betydningsfulde, at de kan være afgørende for udfaldet af sagen. Flygtningenævnet finder det imidlertid ikke troværdigt, at ansøgerens fader skulle have forladt Taliban, på den af ham angivne måde, uden at få ansøgeren med. Endvidere finder Flygtningenævnet det ikke troværdigt, at ansøgeren, på den af ham angivne måde, kunne have fået tilladelse af Taliban til at opsøge familien for at diskutere, om han skulle blive selvmordsbombemand. Forklaringen herom forekommer usandsynlig. Uanset om dele af ansøgerens forklaringer måtte kunne lægges til grund for sagen, herunder at ansøgeren og hans fader har opholdt sig et stykke tid hos Taliban, finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at Taliban efterstræber ansøgeren. Flygtningenævnet lægger i denne forbindelse vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter rekruttering af selvmordsbombefolk fra Talibans side foregår på frivillig basis. Flygtningenævnet finder det derfor ikke sandsynliggjort, at Taliban fortsat vil efterstræbe ansøgeren. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har oplyst noget om, hvorvidt Taliban skulle have opsøgt bopælen i den uge, der gik fra ansøgerens fader vendte hjem, og til at ansøgeren selv kom hjem til bopælen. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at antage, at de afghanske myndigheder vil forfølge ansøgeren som følge af, at ansøgeren muligvis har opholdt sig et stykke tid hos Taliban. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/12
