Nævnet stadfæstede i februar 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tadjik fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel eller idømt 20 års fængsling på grund af sin konvertering til kristendommen. Ti måneder før sin indrejse i Danmark blev han introduceret til kristendommen af en ven, og derefter udleverede han kristent materiale til andre, herunder sin nevø. En dag blev nevøen overfaldet på markedet, og efterfølgende blev ansøgerens bopæl opsøgt af den lokale mullah. Nogle dage senere blev bopælen opsøgt af nogle bevæbnede personer, som udsatte ansøgeren og nevøen for fysiske overgreb og tilbageholdt dem i to dage. Ansøgeren og nevøen blev løsladt mod betaling af en løsesum på 25.000 dollars. Nogle dage senere blev bopælen igen opsøgt af mullahen, som opfordrede ansøgeren og nevøen til at forlade byen, idet naboerne havde klaget over, at der boede vantro. Efter ansøgerens udrejse er hans ægtefælle blevet chikaneret, og hun bliver kaldt for vantro. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaringer til grund for sagen. Flygtningenævnet finder ikke, at forklaringerne fremstår selvoplevede. Flygtningenævnet lægger blandt andet vægt på, at det virker usandsynligt, at ansøgeren af vedkommende person, som han skulle have modtaget kristent materiale fra var blevet opfordret eller udpeget til at have Herat som ansvarsområde for kristen mission, når henses til, at ansøgeren kun har et meget sporadisk kendskab til den kristne tro. Det fremstår ligeledes usandsynligt, at ansøgeren på denne baggrund skulle have udleveret kristent materiale til personer, selvom han ikke havde noget indgående kendskab til materialet. Flygtningenævnet kan ikke tillægge de filmsekvenser, som fandtes på det af ansøgeren udleverede micro sd-kort, nogen vægt. Flygtningenævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at der ifølge NITECs erklæring er uklarhed om dateringen af de filmklip, som findes på micro sd-kortet, og der er markant forskel på de to filmklip, som er forevist i Flygtningenævnet. Endvidere har ansøgeren ikke kunne forklare tilfredsstillende om, hvorfor politiet har kunnet rekonstruere en tredje filmsekvens, som var slettet på kortet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund i det hele at måtte afvise, at filmsekvenserne på micro sd-kortet viser en reel situation og finder derfor, at filmklippene er konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort enten at han er konverteret til kristendommen eller været igennem det handlingsforløb, som han har angivet, og Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af sit angivelige religiøse tilhørsforhold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2012/11
