Nævnet meddelte i november 2011 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtun fra Kandahar-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at de afghanske myndigheder efterstræber ham, idet de er bekendt med, at han har transporteret våben for Taliban, og at Taliban forfølger ham, idet han ikke gennemførte den opgave, som de havde pålagt ham. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at han og hans ven omkring sommeren 2010 blev bortført af fire bevæbnede talibanere og efterfølgende tilbageholdt i to dage, hvorunder de blev udsat for overgreb, indtil de indvillige i at udføre opgaver for Taliban. Dagen efter fik de til opgave at transportere fire granater til en isforretning, men undervejs opdagede de, at to mænd fulgte efter dem. De smed granaterne og løb i hver sin retning. Vennen bliv tilbageholdt, og der blev skudt mod ansøgeren. Ansøgeren løb hjem til sin moster, inden han flygtede til et hus i Mazar-e-Sharif, hvor han opholdt sig i en uge, inden han udrejste af Afghanistan. Uanset at ansøgeren på enkelte punkter har forklaret upræcist om sin færden forud for udrejsen, finder Flygtningenævnet at kunne lægge hans forklaring til grund vedrørende det påberåbte asylmotiv. Ansøgeren har forklaret konsistent og detaljeret på en sådan måde, at begivenhederne fremstår som selvoplevede. Det skal bemærkes, at de af ansøgeren for Flygtningenævnet fremlagte dokumenter umiddelbart kunne drage hans troværdighed i tvivl. Imidlertid finder Flygtningenævnet, efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold ikke, at dette forhold bør føre til, at hans forklaring forkastes. Indholdet af dokumenterne ændrer ikke ved det centrale element i ansøgerens asylmotiv. På denne baggrund findes ansøgeren at have sandsynliggjort, at han har bragt sig i et modsætningsforhold til myndighederne og Taliban, og at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det skal bemærkes, at ansøgeren ikke kan antages at risikere forfølgelse af grunde omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter det foreliggende, herunder karakteren af det pågældende forhold, finder Flygtningenævnet ikke, at de af ansøgeren foretagne handlinger har haft en sådan intensitet og karakter, at de i sig selv ville kunne medføre udvisning efter udlændingelovens § 22-24. Der er herefter ikke grundlag for at foretage særskilt vurdering efter udlændingelovens § 10. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2011/89
