Nævnet meddelte i februar 2011 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra en navngivenby i Kabul provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i hjemlandet var ansat i en ledende stilling som regnskabsansvarlig i et ministerium. Ministeriet samarbejdede med udenlandske, herunder danske, myndigheder og organisationer. I begyndelsen af 2010, da ansøgeren var på vej hjem fra arbejde, blev han opsøgt af Taliban, der forsøgte at tvinge ham til at medtage en bombe i sin bil til ministeriet. Ansøgeren flygtede umiddelbart herefter sammen med sin familie til ægtefællens forældre i Kabul, hvorefter ansøgeren udrejste af Afghanistan umiddelbart herefter. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgerens forklaring har fremstået konsistent, detaljeret og overbevisende, hvorfor forklaringen lægges til grund. Flertallet lægger herefter vægt på, at ansøgeren, der fra 2004 var ansat i ministeriet, i 2009 avancerede til [……….] og dermed opnåede en betroet stilling i ministeriet. Ansøgeren har forklaret om parkeringstilladelsen, at den blev givet til medarbejdere, som ministeriet stolede på. Flertallet finder, at ansøgerens forklaring om de tre personer, der i begyndelsen af 2010 standsede ansøgeren, da han nærmede sig sin bopæl i bilen og truede ham under nævnelse af ansøgerens navn, arbejdssted og familiens bopæl, bestyrket ved det forklarede af ansøgeren om, at han samme nat i samråd med ægtefællen forlod hjemmet i landsbyen sammen med familiens tre mindreårige børn og herefter tog ophold hos svigerforældrene i Kabul. Ansøgeren har forklaret nærmere om den hurtige tilvejebringelse af USD 15.000 til brug for udrejsen via en agent, som svigerfaderen skaffede kontakt til, og om ansøgerens families forsatte ophold mest inden døre hos svigerforældrene i Kabul, ligesom børnene ikke deltager i skolegang. Flertallet lægger på denne baggrund til grund, at ansøgeren var udsat for konkrete og alvorlige trusler på livet, herunder mod ansøgerens familie, såfremt ansøgeren nægtede at samarbejde med Taliban, og flertallet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger, at det ikke kan kræves, at ansøgeren på denne baggrund kan henvises til at søge de afghanske myndigheders beskyttelse. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgerens familie ligeledes blev truet, og at ansøgeren efter sin stilling anses for at være en person, der har haft en vis profilering. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2. afgh/2011/8
