Nævnet stadfæstede i oktober 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er muslim og etnisk pashtun fra landsbyen […]i Nanghahar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbroder og dennes sønner på grund af en jordkonflikt. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hans fader forsvandt for omkring fem år siden, og at han som søn arvede jorden efter ham. Farbroderen ville have ansøgeren til at afgive jorden til ham, hvilket ansøgeren nægtede. Jirgaen gav ansøgeren ret i, at jorden tilkom ham. Fire dage efter Jirgaens afgørelse kom farbroderen og tre af hans sønner til huset for at få ansøgeren til at underskrive en jordoverdragelse. Da ansøgeren nægtede, slog farbroderen ham og hans moder. Ansøgeren blev slået bevidstløs, mistede sit ene øje og brækkede næsen. Han kom til en klinik, hvorfra han tog hen til en af morbroderens bekendte og holdt sig skjult. Her opsøgte farbroderen ham og brækkede hans arm, hvorefter ansøgeren udrejste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens nye forklaring, der først er fremkommet for den beskikkede advokat og Flygtningenævnet, om, at farbroderen havde tilknytning til Taliban, til grund. Nævnet bemærker, at forklaringen er i direkte modstrid med ansøgerens forklaring i Udlændingeservice, hvor det fremgår, at han ikke vidste, hvor farbroderen tog hen. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at farbroderen har haft en særlig magtfuld position i lokalområdet. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren fik medhold i Jirgaen vedrørende jordkonflikten. Flygtningenævnet lægger til grund, at farbroderen har søgt at få ansøgeren til at overdrage jorden til sig, og at farbroderen i den anledning har opsøgt ansøgeren på bopælen nogle gange. Nævnet lægger ligeledes til grund, at ansøgeren og farbroderen og farbroderens sønner kom i slagsmål i den anledning, hvorved ansøgeren blev påført forskellige skader som forklaret. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at farbroderen sammen med en søn og to andre opsøgte ansøgeren i[…], til grund. Nævnet bemærker herved, at ansøgerens forklaring om omstændighederne ved episoden ikke har været overbevisende. Flygtningenævnet finder ikke, at det kan antages, at jordkonflikten har et sådant omfang, at ansøgeren er i reel risiko for overgreb fra farbroderens side. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Da grunden til de overgreb, ansøgeren har været udsat for, ikke er omfattet af Flygtningekonventionen, finder denne ikke anvendelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” afgh/2011/63
