Nævnet stadfæstede i oktober 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udsatte i 2010 sagen med henblik på foretagelse af en torturundersøgelse af ansøgeren ved retsmedicinsk institut.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra en navngiven by i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har været medlem af Hezb-e-Islami. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af en kommandant fra Hezb-e-Waldaht, på grund af en jordkonflikt mellem dennes og ansøgerens familie. Ansøgeren har desuden henvist til, at han frygter nogle af sine tidligere partimedlemmer i Hezb-e-Islami, som er blevet medlemmer af Taliban. Flygtningenævnet finder ikke, at den påberåbte jordkonflikt med kommandanten, der ikke har rettet henvendelse til ansøgeren eller dennes fader siden 1994, kan give grundlag for asyl. Torturundersøgelsen viser, at ansøgeren har enkelte ældre ar, som er forenelig med hans påstand om tortur. Skaderne er imidlertid meget begrænsede set i forhold til den ganske voldsomme tortur, som han har oplyst i såvel Flygtningenævnet som overfor den undersøgende læge, at han har været udsat for. Dette sammenholdt med at hans beskrivelse af flugten fra Taliban forekommer opdigtet, at selve tilbageholdelsen ved grænsen, ifald den har fundet sted, må antages at bero på en tilfældighed, og at han har opholdt sig efterfølgende i landet i cirka to måneder, medfører, at han ikke kan anses at være efterstræbt af Taliban ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ansøgeren opfylder derfor ikke betingelserne i udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2011/61
