Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Privatretlig forhold
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet stadfæstede i oktober 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk tajik og muslim af trosretning. Ansøgeren har aldrig været medlem af eller aktiv for et politisk parti, organisation eller forening. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hendes fader vil tvinge hende til at gifte sig med en anden mand eller slå hende ihjel, idet hun har giftet sig med en herboende mand uden faderens accept. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har det angivelige modsætningsforhold til sin fader. Ansøgeren har forklaret usammenhængende om faderens position i familien, at han på den ene side er familiens suveræne overhoved, og at de nærmeste familiemedlemmer på den anden side uden videre stod op i mod hans autoritet, idet ansøgeren, hendes broder og hendes moder har valgt at holde et ægteskab til anden side hemmeligt for faderen. Således skulle broderen angiveligt have valgt at optræde på faderens vegne i forbindelse med udstedelse af vielsesattesten. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren skulle kunne indgå ægteskab og holde det hemmeligt i et år og to måneder, mens hun var i Iran, hvorefter faderen blev bekendt med det indgåede ægteskab en måned, efter at ansøgeren var kommet til Danmark. Ansøgeren har blandt andet forklaret, at der deltog omkring 100 gæster til hendes bryllup. Det har endvidere selvstændig betydning for Flygtningenævnets vurdering, at ansøgerens fader ifølge den fremlagte vielsesattest fremtræder som værende til stede under vielsesregistreringen. Det bemærkes, at fotoet af faderen på lignende måde som de øvrige fotos fremtræder som optaget til formålet. Brevene fra ansøgerens fader kan ikke tillægges nogen bevisvægt. Flygtningenævnet hæfter sig ved, at de fremtræder som udstedt til brug for ansøgerens asylsag. Den omstændighed, at det sidste brev nærmest er en ordret gengivelse af alle dele af ansøgerens asylmotiv, svækker dets autenticitet. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2011/59
